Det er ikke et almindeligt lønmodtagerjob at være præst, hvis man spørger præsterne selv. Det viser en undersøgelse, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter står bag. Ifølge Kirsten Donskov Felter, der har lavet undersøgelsen, peger undersøgelsen på en række fællestræk ved præsternes opfattelser af deres embeder. Et af dem er, at det er en livsform at være præst. 

- At være præst er ikke noget, man laver, det er noget, man er. Det er en livsform. Det er det ene fællestræk. Det andet er, at præsterne ser sig selv som nogle, der kommunikerer og repræsenterer kirke og kristendom på det sted, hvor de er. Men hvordan, de gør det, afhænger af, hvem de er som personer, og hvor de er præster. Om det fx er i byen eller på landet, siger hun. 

Af enkeltopgaver fremhæver præsterne gudstjenesten som vigtig, men ifølge forskeren spiller begravelsen også en stor rolle. 

- Når præsterne skal nævne de opgaver, de synes er vigtigst, er det især  begravelsen, der går igen. Begravelsen er den hyppigste kontakt mellem folk og kirke. Den forener både dem, der kommer meget og lidt i kirke, medlemmer af folkekirken og ikke-medlemmer, og derfor lægger præsterne meget arbejde i den. 

Om undersøgelsen
Hvad vil det sige at være præst i dag? Det har Kirsten Donskov Felter spurgt 25 præster om. Rapporten kan hentes gratis som pdf-fil på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenters hjemmeside, fkuv.dk. Følg stien Viden > Projekter, undersøgelser, rapporter.

Den danske Præsteforening og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter står bag undersøgelsen.

Læs det fulde interview med Kirsten Donskov Felter i Menighedsrådenes Blad nr. 2, der netop er udkommet.