Kirkestatistik kan være en god anledning til at tage temperaturen på folkekirkens aktuelle tilstand. De mange tal om kirkelige handlinger, deltagelse i aktiviteter, udmeldelser og udviklingen i medlemstal kan godt skygge for det væsentlige, om evangeliet forkyndes rent og purt, om der skabes gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst, og om den lokale folkekirke formår at være relevant i menneskers liv.

csm_Soeren_portraet_1_d93972117c.jpg

Søren Abildgaard er formand for Landsforeningen af Menighedsråd.

Værre er det næsten, når tallene misbruges til andre formål end at beskæftige sig med folkekirkens problemer og de udviklingstendenser, som kan udfordre folkekirkens rolle i forholdet til folk og stat. Dette sker ikke altid med en manipulerende hensigt, men vel lige så ofte i et behjertet forsøg på at finde den gode historie i tallene, eller fordi de reelle sammenhænge fortoner sig for de mindre statistikkyndige. Så kan grænsen mellem statistik og løgn blive ganske hårfin.

Et aktuelt eksempel er forsøget på at komme tættere på, om der er et reelt problem med dåbstallet, og hvori det i givet fald består. En nøgtern opgørelse viser, at dåbsandelen er stadig faldende både generelt og for børn med dansk oprindelse. Pr. 1. januar 2017 var 61,5 % af de 1-årige medlemmer af folkekirken, og det tilsvarende tal for børn af dansk oprindelse lå på ca. 71 %. Folkekirkens Dåbsinitiativ

En nøgtern opgørelse viser, at dåbsandelen er stadig faldende både generelt og for børn med dansk oprindelse. Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd

Der er medlemmer af folkekirken, der vælger ikke at lade deres børn døbe, ligesom det er tilfældet for en stigende andel af tidens forældre uanset oprindelse og herkomst. Det er da et problem, som folkekirken bliver nødt til at forholde sig til, hvis vi fortsat ønsker at have en folkekirke, som folket er medlem af – uanset hvordan vi så vil definere dette folk.

Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt benytter sig af Folkekirkens Dåbsinitiativ til at dele historierne om det, der virker og lykkes, så de gode eksempler kan bredes ud. Indsatsen vil i første omgang naturligt være rettet mod folkekirkens medlemmer, men vi bliver også nødt til at drøfte, hvordan vi skal forholde os til en situation, hvor flere vælger at stå uden for folkekirken, uanset deres alder og herkomst.

Det er kun ved at erkende problemerne her og nu og ved at skaffe sig solid og forstået viden, at vi har mulighed for at forstå de udfordringer, vi står overfor, så vi kan handle i tide.