csm_Soeren_portraet_1_d93972117c.jpg

Søren Abildgaard er formand for Landsforeningen af Menighedsråd

Landsforeningens årsmøde er en vigtig begivenhed i folkekirkens liv. Her samles 420 repræsentanter for det lokale kirkeliv for at sætte deres præg på den retning, som Landsforeningen skal følge de kommende år. Dertil kommer andre interesserede menighedsrådsmedlemmer, som gerne vil tage del i drøftelserne og tage inspiration med hjem til arbejdet i sognene, og en lang række gæster fra kirkeministeren til repræsentanter for de organisationer, som vi arbejder sammen med om folkekirkens udfordringer.

Det glæder mig især, at så mange kandidater har stillet sig til rådighed for arbejdet i Landsforeningens bestyrelse. Det lover godt for at fastholde Landsforeningen som den brede organisation for menighedsrådene, hvor både lægmand og gejstlig er repræsenteret, hvor alle dele af landet er med, og hvor der skal være plads til, at alle holdninger i folkekirken kan komme til udtryk.

Frem mod årsmødet forventes udvalget om menighedsrådsvalg og fremtidig valgform at færdiggøre sin betænkning med et bud på, hvordan næste menighedsrådsvalg kan gennemføres. Årsmødet bliver den første store anledning til en offentlig drøftelse blandt os, der er direkte berørt. Valgformen skal gerne afspejle den virkelighed, vi befinder os i. Samtidig skal den gerne være med til at fastholde den legitimitet og demokratiske forankring, som menighedsrådene er med til at sikre på alle niveauer i folkekirken.

Som menighedsråd skal vi kunne stå på mål for vores forvaltning af den lokale folkekirkelige økonomi. Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd

Som menighedsråd skal vi kunne stå på mål for vores forvaltning af den lokale folkekirkelige økonomi. Det er dog ikke så entydigt, hvad en ansvarlig økonomi er. Det skal vi derfor også drøfte, så vi forhåbentlig bliver bedre rustet til at sikre åbenhed og gennemskuelighed i vores økonomiske beslutninger og prioriteringer.

Menighedsrådets arbejde indebærer ansvaret for både administrative og kirkelige forhold. Begge dele skal understøtte, at vi skal virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse. Som menighedsråd kan vi godt have behov for at blive klædt bedre på til at påtage os rollen som repræsentanter for et myndigt lægfolk. Derfor bør vi ikke forsømme samtalen om tro og kristendom i menighedsrådet, men lade det være et naturligt afsæt for alt det kirkelige og administrative arbejde.

Det er mit håb, at årsmødet i maj bliver et godt udgangspunkt for Landsforeningens arbejde i de kommende år til gavn for menighedsrådene.