Landsforeningens oplæg

Visioner - fælles fokus på liv og vækst
Få endnu mere værdi af kirkens arbejde med 5 enkle trin til en dialog om visioner, som sætter meningen med menighedsrådsarbejdet øverst på dagsordenen. 

Udviklingschef Vivi Rolskov Jensen

Lørdag kl. 10.15 på scene 1, Hal D

Når barnedåb ikke er en selvfølge
I projektet Folkekirkens Dåbsinitiativ samler vi eksempler på aktiviteter, der fremmer dialogen om dåb. Hør blandt andet om, hvordan præster, menighedsråd og andre har udviklet aktiviteter, der skaber en relation mellem kirke og barn/forældre.

Antropolog Sacha Kondrup

Lørdag kl. 14.15, scene 1, hal D

På Kirkens Forum kan du få masser af inspiration til arbejdet i kirken. 

Kirkens Forum er en fagmesse for kirkerne, og her kan du som menighedsrådsmedlem lytte til spændende oplæg og få en uformel snak med en lang række professionelle udstillere, som kender kirkens univers. Du finder stande om kalkning, kunst, kirkegården, rejser, uddannelse - og meget mere.

Stand om uddannelse
Landsforeningen deltager i år med en stand om kompetenceudvikling i folkekirken. Her kan du få en snak om fx Folkekirkens Lederuddannelse for kontaktpersoner, en ny guide til teamsamarbejde i folkekirken og en hel ny uddannelse til gravere, der lige nu er i støbeskeen. 

Du kan også blandt andre møde Folkekirkens Uddannelsesambassadører, der kan fortælle om nye fagpakker på AMU-uddannelserne og hjemmesiden uddannelsesdating.dk. 

Inspiration på to scener
Kirkens Forum har også to scener, hvor der både fredag og lørdag vil være mange spændende oplæg.

Landsforeningen holder oplæg om visionsarbejdet i sognet og om Folkekirkens Dåbsinitiativ. 

Tid og sted

Kirkens Forum finder sted 29.-30. september i Fredericia.

Se mere på kirkensforum.dk.

Landsforeningen som medarrangør
Som noget nyt arrangeres Kirkens Forum i år i samarbejde med Landsforeningen, og vi har blandt andet været med til at tilrettelægge af det faglige program.

Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd, glæder sig over samarbejdet:

- Jeg ser en klar tendens med stadig tættere samarbejde mellem folkekirkens menighedsråd og nye måder at organisere det lokale arbejde på. Det øger behovet for innovation og nye løsninger, så kirkernes opgaver fortsat kan løses både effektivt og solidt. I Landsforeningen af Menighedsråd finder vi det derfor væsentligt, at menighedsrådene og folkekirkens ansatte kan orientere sig om nye løsningsmuligheder inden for alle kirkernes faglige områder. Derfor glæder vi os over i 2017 at være medindbyder til Kirkens Forum og til at bidrage med faglige indlæg, konstaterer Søren Abildgaard.

Læs mere og se hele programmet her