Medlemmer

Alle menighedsråd i den danske folkekirke er berettiget til at blive medlem af Landsforeningen. I dag er 99 % af menighedsrådene medlemmer.

Udover menighedsråd i den danske folkekirke er det også muligt for andre at opnå særligt individuelt medlemskab:

  • medlemmer af valgmenighedsbestyrelser
  • medlemmer af danske menighedsråd i Sydslesvig
  • medlemmer af færøske kirkeråd og grønlandske præstegældsråd
  • medlemmer af kirkeråd eller menighedsråd under Danske Sømands- og Udlandskirker
  • medlemmer af menighedsråd i folkekirken, hvor flertallet har besluttet, at menighedsrådet ikke skal være medlem af Landsforeningen
  • provstiudvalgsmedlemmer, der ikke er medlem af et menighedsråd. 

Særligt medlemskab omfatter tilsendelse af Menighedsrådenes Blad samt ret til deltagelse uden stemmeret i Landsforeningens årsmøde.

 

Indmeldelse

Indmeldelse skal ske skriftligt til Landsforeningens sekretariat med angivelse af, hvilken distriktsforening menighedsrådet tilhører. Distriktsforeningen får af Landsforeningens sekretariat efterfølgende meddelelse om indmeldelsen.

Indmeldelse af særlige individuelle medlemmer skal ligeledes ske skriftligt til Landsforeningens sekretariat med angivelse af kategorien af det særlige medlemskab.

Udmeldelse af Landsforeningen kan kun ske skriftligt med virkning fra den førstkommende 1. januar.

I tilfælde af at betingelserne for opnåelse af særligt individuelt medlemskab ikke længere er til stede, ophører medlemskabet af Landsforeningen ved udløbet af kalenderåret.