Menighedsrådsloven havde i 2003 100 års jubilæum. Den første lov blev vedtaget i 1903 og er siden blevet løbende revideret. En af baggrundene for indførelsen af en menighedsrådslov var, at der blev stillet krav til folkekirken om at også den skulle være omfattet af den demokratisering, som samfundet gennemgik på andre områder.
Inden Venstre-politikeren og folkekirkens minister J.C. Christensen i 1903 fik vedtaget menighedsrådsloven, havde der rundt i landet været oprettet frivillige menighedsråd. Det var sket på baggrund af opfordringen fra kultusminister C.C. Hall i 1856. Der blev på landsplan oprettet omkring 250 menighedsråd.
De frivillige råd var ikke nogen stor succes, og i 1900 vurderede Kirkeministeriet, at der ikke var nogen fungerende råd tilbage. Allerede i 1901 barslede J.C. Christensen med ideen om at oprette menighedsråd, en idé han fik gennemført med menighedsloven i 1903.
I løbet af 1900-tallet har menighedsrådene fået større indflydelse på valget af menighedens præst og sognets økonomi. Faktisk i en sådan grad, at menighedsrådet i dag er sognets kirkelige ledelse.
Et af de områder, hvor der har været en løbende udvikling og diskussion, er forholdet mellem menighedsråd og præst. Med ændringen af menighedsrådsloven i juni 2007 bliver det i § 1 slået fast, at "Sognets kirkelige og administrative anliggender styres af menighedsrådet, medmindre andet er særligt hjemlet i lovgivningen".
Formuleringen betyder, at både de administrative og de kirkelige sider af livet i sognet styres af det samlede menighedsråd som kirkelig ledelse.
Læs mere om menighedsrådene i historien og deres moderne vilkår:
Liselotte Malmgart: Vilkår for liv og vækst
Steen Marqvard Rasmussen m.fl.: Religiøs mangfoldighed
Kirkefondets blad Kirken i dag nr 3, 2007 om ledelse og opgavefordeling
