Den kendte tv-mand, radiovært og meget mere skal være ordstyrer under den del af Folkekirkemødet, der har overskriften "Stedets kirke eller kirkens sted".

Formand for Landsforeningen af Menighedsråd, Søren Abildgaard, siger.

- Valget af oplægsholdere sikrer, at vi får nogle kompetente oplæg som afsæt for en forhåbentlig spændende og interessant debat. Man kan forvente svar på spørgsmål som: Svarer kirkens sognebaserede geografiske grundstruktur til opgaverne i dag? Er der behov for, at de lokale kirker bliver bedre til at samarbejde med og tale ind i det lokale civilsamfundsliv?

Michael Jeppesen er blandt andet kendt fra Radio24syv, hvor han laver "Jeppesens Bibelskole", der går ud på at læse hele biblen op og diskutere teksten undervejs.

"Stedets kirke eller kirkens sted” finder sted fredag 6. maj klokken 14-15.30 i festsalen på Københavns Universitet, Frue Plads.