Den forgangne weekend til Folkemødet på Bornholm hvor knapt 1.000 arrangører kappedes om gæsternes opmærksomhed om lige præcis deres sag – og weekenden før til menighedsrådenes årsmøde, hvor det var tydeligt, at der er knapt 2.000 forskellige måder at være menighedsråd på. Nemlig en for hvert råd, der findes.

Det er et stort privilegium at leve i et land, hvor folkeligheden er så bred inden for både kultur, politik og kirkeliv. Det skal vi passe på.

Derfor har jeg som kirkeminister en ledestjerne, der handler om værdien ved forskellighed. Uanset regler, lovgivning, vejledninger og cirkulærer skal man have lov at være menighedsråd på den måde, det passer bedst i ens eget sogn.

Mit arbejde består derfor i afbureaukratisering, deregulering og eftersøgning af de smarte måder at gøre tingene på. Forenkle hvor det er muligt. Ændre loven så man frivilligt kan flytte opgaver og kompetence fra sogn til provsti, hvis det giver mening. Og lede efter de bedste måder at organisere sig på – og sprede kendskabet til dem.

Derimod ikke presse eller tvinge menighedsråd til samarbejde med provstiet mod egen vilje. Heller ikke hvis et flertal i provstiet mener, at det skal man. Folkekirken hviler på frivillighed og rummelighed – og det skal den blive ved med.

Jeg er glad for, at jeg ofte bekræftes i, at Landsforeningen af Menighedsråd vil det samme.

Tak for et meget fint årsmøde.