Næppe var den globale Lutherfejring i Namibias hovedstad, Windhoek, overstået, før Landsforeningens formand indtog talerstolen som den første taler på Landsforeningens årsmøde. Tydeligt inspireret af sit besøg i Afrika og erfaringsudvekslinger med repræsentanter fra verdens andre lutherske kirker, satte han de udfordringer den danske folkekirke står over for, ind i et globalt perspektiv:

mb_20170519_0116.jpg
Foto: Henrik Petit

Landsforeningens årsmøde

Ca. 500 menighedsrådsmedlemmer og gæster er samlet weekenden over for at diskutere aktuelle problemstillinger i folkekirken og menighedsrådsarbejdet. I år fylder den nye betænkning om menighedsrådsvalget og spørgsmålet om, hvordan man kan tale om tro kristendom i menighedsrådet.

- Det er ikke kun i den danske folkekirke, at store samfundstendser sætter kirkerne under pres. Folkekirkens store udfordringer er nogle, som vi ikke står alene med, men som vi også finder i resten af Norden og i vore øvrige nordeuropæiske nabolande, som er præget af individualisering og sekularisering, men hvor der også er en modtendens, en længsel efter mening og fællesskab, som giver håb for folkekirkens fremtid, sagde han i sin tale til de ca. 500 mødedeltagere og gæster.

I talen fokuserede han bl.a. på behovet for at få vendt det faldende dåbstal og forudså, at hvis folkekirken kan appellere til unges drømme om fællesskab og længsel efter mening, vil det også have en negativ effekt på antallet af folkekirkemedlemmer. 

LÆS MERE: Læs hele talen her

På de mere interne linjer i menighedsrådsarbejdet satte han fokus på de besværligheder, som om især nyvalgte menighedsrådsmedlemmer oplever:

Folkekirkens store udfordringer er nogle, som vi ikke står alene med, men som vi også finder i resten af Norden og i vore øvrige nordeuropæiske nabolande Søren Abildgaard

- Ikke mindst for de nyvalgte menighedsråd er det vigtigt, at det bliver lettere at være menighedsråd. Desværre er mødet med de administrative krav ofte det, der får nyvalgte menighedsrådsmedlemmer til kun at være med i enkelt valgperiode. Vi slipper naturligvis ikke for, at ansvaret for sognets administrative anliggender også medfører krav til procedurer og sagsbehandling. Men vi skal gøre det lettere gennem forenkling af regler, ved at fjerne barrierer for samarbejde og gennem fleksibilitet, så reglerne passer til de lokale vilkår. Uanset hvor opgaverne placeres er det vigtigt, at beslutninger træffes med en god demokratisk forankring, at beslutningsgrundlaget er åbent og gennemsigtigt.

Mange af udfordringerne for folkekirken kender de andre lutherske kirker til, og Søren Abildgaard applerede i sin tale til at udveksle erfaringer mellem kirkerne:

- Vi er ikke alene om at være kirke i en sekulariseret tid. Det er en historie og et vilkår, som vi deler med andre. Folkekirken har fortsat globalt en enestående stærk opbakning. Det forpligter os til at dele vores erfaringer med andre. Og fra andre kan vi måske lære nogle andre perspektiver på at være kirke, hvis udviklingstendenserne ikke vendes, men fortsætter. For folkekirkens fremtid er ikke givet. Der er et udfaldsrum, som vi kan påvirke. Der er en mulighed for, at vi kan vende udviklingen. Der er en mulighed for, at vi i en fortsat reformatorisk bevægelse kan skabe fornyelse. Det er håbet, som må være drivkraften i vores virke, sluttede han sin tale med at sige.