31. JANUAR 2022

Ferieregler kort fortalt

Få hjælp til at forstå feriereglerne for kirkens ansatte. På Godtfrastart.dk ligger der et nyt modul om ferie klar, der hjælper dig med at få styr på regler og begreber.

Ferie.jpg

Det er ved at være tid til, at du skal indhente ønsker til medarbejdernes sommerferie. Foto: Colourbox

Af: Anja D. Christensen

Alle medarbejdere har ret til at holde fem ugers ferie om året, men hvem bestemmer, hvornår ferien skal holdes? Hvad er forskellen på feriedage og særlige feriedage? Hvordan er det med forskudsferie, og hvad nu hvis en medarbejder bliver syg i sin ferie?  

De spørgsmål og mange flere kan du få svar på i et nyt e-læringskursus for kontaktpersoner på godtfrastart.dk.

På kurset får du en introduktion til de vigtigste regler og begreber. Du kan på en let og enkel måde lære, hvordan medarbejdere optjener ferie efter de nye feriereger, og hvornår du som kontaktperson har opgaver forbundet med ferie. Det er fx ved at være nu, at du skal begynde at indhente ønsker til medarbejdernes sommerferie.

Tag på kursus lige når du vil
Kurset er online, så du kan læse om ferieregler hvor og når, det passer dig. Du kan også vælge at få læst teksterne op, og endelig kan du tage en quiz og se, om du har fået helt styr på reglerne, når du har været igennem kurset.

Kurserne på godtfrastart.dk er udarbejdet i et samarbejde mellem Kirkeministeriet, Landsforeningen og stifterne i Danmark. 
                                                                              Du finder kurset her

Husk, at du altid er velkommen til at kontakte Landsforeningen, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp. Vores rådgivere sidder klar ved telefonen alle hverdage. Ring 8732 2133. 

Flere artikler om samme emne

#Ferie #Ferieregler #Godtfrastart.dk

Læs også: