31. JANUAR 2022

Seniorbonus og seniorordning

Der er kommet nye cirkulærer om seniorbonus og seniorordning. Få overblik og find cirkulærerne her.

Bonus (1)

Illustration: Colourbox

Af: Arbejdsgiver og Rådgivning, Red. Anja Christensen

Ved overenskomstforhandlingerne i 2021 blev det aftalt at styrke indsatsen for at understøtte et godt seniorarbejdsliv. Det blev derfor aftalt at indføre en seniorbonus samt at gennemskrive senioraftalen fra 2011, og det er nu sket i to nye cirkulærer.

Seniorbonus
Læs cirkulæret her

Fra 1. april 2022 har medarbejderne ret til en seniorbonus fra og med det kalenderår, hvor de fylder 62 år.
Der er tale om en fleksibel ordning, hvor medarbejderen kan vælge imellem to seniordage om året eller pensionsbidrag på 0,80 % af årslønnen.

Selvom aftalen først træder i kraft den 1. april 2022, er det aftalt, at medarbejderen optjener seniorbonus i hele kalenderåret 2022, dvs. fra den 1. januar 2022 til og med den 31. december 2022.
Der udestår imidlertid en uenighed imellem CFU og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen om, hvornår afholdelsen af seniordage kan ske.
Men indtil der eventuelt foreligger en anden tolkning, er det den tolkning som Medarbejder – og Kompetencestyrelsens har udmeldt i cirkulæret, der er gældende. 

Vi vender tilbage, når vi ved mere om, hvordan ordningen skal udmøntes.

Seniorordning
Læs cirkulæret her

Af cirkulæret fremgår det blandt andet, at medarbejdere, der er fyldt 60 år, skal have tilbud om at drøfte seniorperspektiver ved MUS-samtalen. Samtalen skal have fokus på fastholdelse og medarbejderens ønsker og forventninger til sit arbejdsliv både på kort og længere sigt.
Endvidere er det aftalt at opdele aftalen fra 2011 således, at der nu er en særskilt aftale for seniorordninger og en for frivillig fratræden. 

Flere artikler om samme emne

#Seniorordning #senior #Seniorbonus #overenskomstforhandlinger #ok21

Læs også: