2. FEBRUAR 2023

Ferieugen skal afspejle arbejdsugen

Ferie holdes med fem dage om ugen og på samme måde, som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt.

Planlægning1

Når I planlægger ferie og særlige feriedage, så vær også opmærksom på at få planlagt afholdelse af eventuelt løse fridage, så arbejdsugen (ferieugen) udgør fem dage.

Af: Arbejdsgiver og Rådgivning, Red. Camilla Folsach Madsen

Ferie holdes med fem dage om ugen og på samme måde, som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt.

Det betyder, at hvis medarbejderens arbejdsuge indeholder både arbejdsdage og arbejdsfrie dage, skal arbejdsfrie dage indgå og tælle med i en ferieuge, sådan at en ferieuge afspejler en arbejdsuge og dermed medarbejderens normale arbejdsmønster.

En arbejdsuge kan indeholde både arbejdsdage og arbejdsfrie dage, hvis medarbejderen arbejder færre end fem dage om ugen.

Eksempel:

Medarbejderen arbejder tre dage om ugen – tirsdag, onsdag og torsdag. Når pågældende skal holde tre ugers sommerferie, er der tale om tre kalenderuger og 15 feriedage.
Medarbejderen holder med andre ord ikke kun ferie på tirsdage, onsdage og torsdage og kan dermed heller ikke strække ferien over mere end fem kalenderuger.

Der afvikles en hel feriedag, uanset hvor mange timer medarbejderen skulle have arbejdet den pågældende dag.

Det gælder også for afholdelse af særlige feriedage, at disse skal afspejle medarbejderens normale arbejdsmønster.

Bemærk, at den faste ugentlige fridag og den løse fridag ikke er arbejdsfrie dage i den her omtalte forstand, og at der derfor ikke kan holdes ferie/særlige feriedage hverken på den faste ugentlige fridag eller den løse fridag.

Vær i øvrigt opmærksom på, at I – når der planlægges ferie og særlige feriedage – også får planlagt afholdelse af den løse fridag, så arbejdsugen (ferieugen) udgør fem dage.

Flere artikler om samme emne

#Ferie