9. NOVEMBER 2023
Af: Anja D. Christensen
Vi er godt i gang med arbejdet til OK24. Arbejdet med overenskomstforhandlingerne er et langt forløb med mange trin. Her kan du se en plan over forløbet, og hvor langt vi er i forløbet.
Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse.
Vi er nu nået til punkt 2.
Det betyder, at vi sammen med de øvrige parter på arbejdsgiversiden og Kirkeministeriet har fastsat arbejdsgiversidens krav til de nye overenskomster. Fokus for vores forhandlere er gode vilkår for det lokale kirkeliv, og at folkekirken er en attraktiv arbejdsplads. Du kan læse mere om, hvad vi især vil kæmpe for ved OK24 her.
Næste skridt er 14. december, hvor der udveksles krav mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Og så går forhandlingerne i gang. Du kan læse om, hvordan forhandlingerne foregår og hvad det betyder for menighedsrådene her.
På vores hjemmeside finder du et stort tema om OK24, hvor du kan blive klogere på alt fra den danske model til hvad vi kæmper for ved OK24. Du finder også en video, der forklarer, hvorfor vi i Landsforeningen kæmper for at få forhandlingsretten. Find det hele her.