Sygdom under ferie og ret til erstatningsferie

Bliver en medarbejder syg under sin ferie, skal han eller hun med det samme melde sig syg hos menighedsrådet. For at få mulighed for at afholde ferien på et senere tidspunkt, skal den ansatte have en lægeerklæring, der gælder fra første sygedag. Medarbejderen skal selv betale udgifterne til lægeerklæringen.

Hvor mange af de tabte feriedage, den ansatte kan få erstattet, afhænger af, hvor længe han eller hun er syg, og hvor længe pågældende har været ansat hos menighedsrådet.

Hvis en medarbejder bliver rask igen, inden ferien er slut, skal hun i forbindelse med sin raskmelding meddele menighedsrådet, om hun vil genoptage arbejdet eller afholde den resterende del af ferien som planlagt.

Ret til erstatningsferie
Bliver en ansat syg, imens han eller hun har ferie, har vedkommende først ret til erstatningsferie, når pågældende har haft i alt 5 sygedage under ferie inden for det samme ferieår (1. september – 31. august). Det hedder karensdage. Så har en medarbejder været syg under en tidligere ferie og meldt det til menighedsrådet, tæller antallet af sygedage med i regnskabet for erstatningsferie.

Karensdagene udgør 5 ud af 25 mulige feriedage. Det vil sige 1/5, hvis medarbejderen har været ansat i et helt ferieår. Har medarbejderen ikke været ansat hos arbejdsgiveren i hele ferieåret, har han eller hun ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage.

Eksempel 1:
En medarbejder bliver ansat 1. januar 2023 og bliver under sin sommerferie i juni syg i 5 dage. Medarbejderen sygemelder sig efter de sædvanlige regler og dokumenterer sygdommen med lægelig dokumentation på 1. sygedag.

Medarbejderen kan optjene 16,64 feriedage i det aktuelle ferieår (8 måneders ansættelse fra 1. januar 2023 til 31. august 2023 x 2,08 feriedage). For at finde antallet af karensdage skal de 16,64 mulige feriedage ganges med 1/5. Det betyder, at den ansatte har 16,64 x 1/5 = 3,33 karensdage, før pågældende har ret til erstatningsferie.

Af de 5 sygedage kan der således gives erstatningsferie for 1,7 feriedage (5 minus 3,33 karensdage = 1,67 dage).

Erstatningsferien skal efter de almindelige regler afholdes inden for ferieafholdelsesperioden.

Eksempel 2:
En medarbejder er ansat pr. 1. juli 2023. Medarbejderen har fået godkendt en uges ferie i begyndelsen af december.
Medarbejderen bliver syg 5 dage i ferien. Medarbejderen har sygemeldt sig efter de sædvanlige regler og dokumenterer sygdommen med lægelig dokumentation på 1. sygedag.

Menighedsrådet meddeler medarbejderen, at han ikke har ret til erstatningsferie, da det forudsættes, at han er ansat i hele ferieåret (frem til 31. august 2024), og den ansatte har derfor først krav på erstatningsferie efter 5 sygedage.

Medarbejderen opsiger sin stilling og fratræder med udgangen af januar 2024.

Medarbejderen har ved fratrædelsen optjent 10,40 feriedage i det aktuelle ferieår (5 måneders ansættelse regnet fra ferieårets begyndelse 1. september 2023 til fratrædelsestidspunktet 31. januar 2024 x 2,08 feriedage).

Da medarbejderen har været ansat i en kortere periode end forudsat ved sygemeldingen i december 2023, skal antallet af feriedage, som medarbejderen ikke kan få erstattet, opgøres forholdsmæssigt i forhold til ansættelsens længde.

For at finde antallet af karensdage, skal de 10,40 feriedage ganges med 1/5. Det betyder, at den ansatte har 2,08 karensdage, før han eller hun har ret til erstatningsferie.

Af de 5 sygedage, kan der således gives erstatningsferie for 2,92 feriedage (5 minus 2,08 = 2,92 dage).

Erstatningsferiedagene indgår i opgørelsen af medarbejderens tilgodehavende ferie, der afregnes over for FerieKonto.