24. MAJ 2023
En medarbejder, som oplever voldsom adfærd i forbindelse med udførslen af sit arbejde, kan risikere alvorlige konsekvenser for sin trivsel eller sit helbred. Illustration: Colourbox
Af: Arbejdsgiver og Rådgivning, Red. Camilla Folsach Madsen
Vi har et samfund, hvor normer løbende flytter sig – og en arbejdsplads er nødt til at se sig selv i forhold til det. Også på de folkekirkelige arbejdspladser kan man møde pårørende eller borgere, som reagerer voldsomt med frustrationer eller aggressioner – verbalt eller fysisk.
En medarbejder, som oplever voldsom adfærd i forbindelse med udførslen af sit arbejde, kan risikere alvorlige konsekvenser for sin trivsel eller sit helbred. Det er vigtigt at se episoder som et arbejdspladsproblem og ikke et individuelt problem. Bl.a. derfor har arbejdspladser - hvor der kunne komme, har været optræk til eller allerede er forekommet voldsomme episoder – en pligt til at forebygge samt håndtere både små som store hændelser. Det er arbejdsgivers pligt at forholde sig til denne problematik uanset om det er fysisk, verbalt, foregår på de sociale medier eller i medarbejdernes fritid.
Indholdet i den nye vejledning
Den nye vejledning fra Folkekirkens Arbejdsmiljøråd giver konkrete forslag til at tage dialogen på arbejdspladsen, når man gerne vil forebygge, at medarbejdere udsættes for belastninger som følge af verbale eller fysiske udfald fra borgere. Dialogen kan med fordel foregå ved den årlige arbejdsmiljødrøftelse eller ved det årlige medarbejdermøde.
Hvis man har haft optræk til eller har haft hændelser med vrede eller frustrerede borgere, giver vejledningen handleanvisninger på håndtering og opfølgning på konkrete hændelser.
Vejledningen er baseret på Arbejdstilsynets regler og vejledninger og giver et overblik over hvilke forventninger, der er til arbejdsgivers pligter omkring vold og trusler, der er et stadigt mere forekommende arbejdsmiljøproblem.
Tidspunkt: 7. september 2023 14:30-15:30.
Målgruppe
Kontaktperson/menighedsrådsmedlemmer, arbejdsmiljørepræsentanter eller andre medarbejdere med interesse for dette tema
Indhold
På dette kursus vil du få en introduktion til baggrund og indhold i Folkekirkens Arbejdsmiljøråds nye vejledning om Forebyggelse og håndtering af vold og trusler om vold på arbejdspladsen. Vejledningen giver inspiration til hvordan man kan tage dialog i forbindelse med forebyggelse – og ikke mindst hvilke pligter og opgaver der er til arbejdspladser, hvor der har været voldsomme episoder med borgere.
29. SEPTEMBER 2020
Den sidste tid har der været stor fokus på sexisme og krænkende handlinger på mange af landets arbejdspladser. Også folkekirken er en arbejdsplads, hvor det kan forekomme.
30. JUNI 2022
Gennem ti år med folkekirken som arbejdsområde har Hans Hjerrild, der er leder af Folkekirkens ArbejdsmiljøRådgivning, set en tendens: Et stigende fokus på arbejdsmiljøet.
23. AUGUST 2022
Repræsentanter for landets biskopper mødtes i dag med Landsforeningen af Menighedsråd for at finde fælles løsninger på problemer med arbejdsmiljø på folkekirkelige arbejdspladser. De har sammen besluttet at arbejde videre med tre konkrete tiltag for bedre trivsel, samarbejde og tilsyn.