8. SEPTEMBER 2023
Det er muligt at søge støtte til uddannelse af ansatte på OAO-overenskomst som fx kirketjenere, gravere og gravermedhjælpere. Foto: folkekirken.dk
Af: Redaktionen
Statslige arbejdspladser, og dermed også arbejdspladser i folkekirken, kan søge midler til støtte af undervisning og uddannelse for ansatte på OAO-overenskomst som fx kirketjenere, gravere og gravermedhjælpere.
Hvis I har ansatte, der kunne tænke sig at blive faglærte eller vil have gavn af at blive bedre til ord, tal og IT, så deltag i infomøderne og lær mere om, hvordan I kan få lønkompensation i forbindelse med uddannelserne.
Infomøde om Bedre til ord, tal og IT den 20. september kl. 13:30-14:30
Gennem indsatsen Bedre til ord, tal og IT kan statslige arbejdspladser søge støtte til lønkompensation til OAO-ansatte, der skal have undervisning på Forberedende voksenundervisning (FVU) eller Ordblindeundervisning.
Hør mere om indsatsen og mulighederne for at få støtte på webinaret Tilmeld dig her
Læs mere om indsatsen her.
Infomøde om Bliv faglært den 2. oktober kl. 13:30-14:30
Gennem indsatsen Bliv faglært kan statslige arbejdspladser søge støtte til lønkompensation til OAO-ansatte, der skal tage en faglært uddannelse eller et forløb, der leder på vej til at blive faglært
Hør mere om indsatsen og mulighederne for at få støtte på webinaret Tilmeld dig her
Læs mere om indsatsen her.
Den Statslige Kompetencefond er aftalt af de statslige overenskomstparter for at fremme og understøtte de statslige arbejdspladsers kompetenceudviklingsindsats og sikre medarbejderne et øget kompetenceniveau.
Administration og sagsbehandling af Den Statslige Kompetencefond varetages af Kompetencesekretariatet. Kompetencesekretariatet agerer på overenskomstparternes vegne og er sekretariat for Folkekirkens Brancheudvalg, hvor vi som menighedsrådenes arbejdsgiverorganisation sammen med lønmodtagerorganisationerne udvikler uddannelserne i AMU-regi.