24. MAJ 2023
Statslige arbejdspladser kan søge midler til støtte af screeningforløb, ordblindetest og undervisning for ansatte på OAO-overenskomst som fx kirketjenere, gravere og gravermedhjælpere. Foto: Folkekirken.dk
Af: Arbejdsgiver og Rådgivning, Red. Camilla Folsach Madsen
Statslige arbejdspladser, og dermed også arbejdspladser i folkekirken, kan nu søge midler til støtte af screeningforløb og undervisning på forberedende voksenundervisning (FVU i dansk, matematik, IT og engelsk) og ordblindeundervisning (OBU) for ansatte på OAO-overenskomst som fx kirketjenere, gravere og gravermedhjælpere. Støtten omfatter økonomisk tilskud til vikardækning eller lønkompensation på arbejdspladsen.
Kompetencesekretariatet holder webinar onsdag den 7. juni kl. 16-17, hvor du kan høre mere om mulighederne for at søge tilskud til uddannelse. Mødet er for medarbejdere, ledere m.fl. i folkekirken. Alle med interesse er velkomne til at deltage.
Her kan du tilmelde dig webinaret.
PÅ MØDET VIL DU HØRE OM
• Retningslinjer for indsatsen
• Hvilke aktiviteter, der kan søges støtte til
• Hvilket tilskud, der kan søges
• Hvordan I kan tilrettelægge en proces
• Hvordan I søger støtte.
Hensigten med indsatsen er så vidt muligt at gøre det omkostningsneutralt for arbejdspladsen at gennemføre en indsats, der fokuserer på medarbejderes færdigheder i dansk, matematik, IT mv.
Hent informationsfolderen her: