28. AUGUST 2024

En god overgang efter valget

Inden længe er der valg til menighedsrådene, og det betyder mange steder store ændringer. Vi forventer at 4.000 nye rådsmedlemmer træder ind i hvervet for første gang - og de skal hjælpes godt i gang.

Første Arbejdsdag (1)

Der ligger en stor opgave i at få de nye råd godt fra start efter menighedsrådsvalget i september. I Landsforeningen arbejder vi for at hjælpe med at gøre overgangen til de nye råd så smidig og god som mulig.

Kordegnene er en vigtig ressource
Vi ved, at kordegnene kan spille en vigtig rolle i at skabe en god overgang og få de nye råd godt fra start. Derfor har vi i samarbejder med Kordegneforeningen udarbejdet og sendt materiale til kordegne i hele landet. Her opfordrer vi kordegnene til ”at hjælpe med at klæde de nye råd på, så den nye lokale ledelse hurtigt er i arbejdstøjet”, og vi får en god overgang.

Sammen med brevet til kordegnene bliver også sendt en folder, der også sendes ud til alle valgbestyrelser. Den kan du se her

Du kan altid få hjælp
Husk at vi sidder klar til at hjælpe - både før, under og efter valget. Så kontakt os, hvis du har spørgsmål eller brug for vejledning.