5. FEBRUAR 2024

Få styr på GDPR

Databeskyttelsesloven er ikke til at komme udenom. Og som kontaktperson er det vigtigt, at du har styr på den. Det kan du finde hjælp til her.

Bliv en GDPR-superhelt .jpg

Få hjælp til at håndtere GDPR i menighedsrådet på GDPR-temasiden.

Af: Anja Christensen

I menighedsrådet har I ansvar for at overholde reglerne om persondatabeskyttelse – det kaldes også GDPR-regler. Der er regler for ansættelsesforhold, brug af billeder, opbevaring af personaleoplysninger, indsamling af personlige data, oplysningspligt om indsamling, ret til indsigt, sikkerhed m.m.

Som du kan se, vedrører flere af de nævnte punkter dit arbejde som kontaktperson. Derfor er det vigtigt, at du har kender reglerne for GDPR. Der er meget at have styr på, en lang række regler, der skal overholdes, krav til dokumentation og retningslinjer, der skal følges.

Synes du det til tider er uoverskueligt? Vil du gerne have et samlet overblik? Så hop over på vores temaside om GDPR.

Her finder du en masse informationer, nyheder og vejledninger om GDPR for menighedsråd. Her er blandt andet viden og praktiske tips til, hvordan du kan leve op til persondataforordningen, vejledningen Værd at vide om GDPR for menighedsråd, nyheder og bilag.

Siden opdateres løbende som vi udsender nyhedsbreve om GDPR. Værd at vide om GDPR for menighedsråd indeholder en sammenskrivning og uddybning af nyhederne som sendes ud.

Flere artikler om samme emne

#GDPR