24. FEBRUAR 2023
Illustration: Morten Jul Pedersen
En kollektiv overenskomst er en aftale om løn- og ansættelsesvilkår inden for et område mellem på den ene side en lønmodtager-organisation og på den anden side en arbejdsgiverorganisation.
På statens område, og altså også på folkekirkens område, er det Finansministeriet (Medarbejder- og Kompetencestyrelsen), der repræsenterer arbejdsgiveren. Overenskomsten bestemmer blandt andet løn- og pensionsforhold, regler om arbejdstid og opsigelse samt hvordan man løser tvister.
Indholdet i overenskomster er udformet forskelligt, for det afhænger af, hvilket område overenskomsten skal dække. Det gælder også på folkekirkens område.
Overenskomstens bestemmelser skal overholdes af både medarbejdere og arbejdsgivere.
Overenskomsterne på folkekirkens område kan ses på Folkekirkenspersonale.dk