Hvad er et overenskomstgrundlag?

På folkekirkens område består overenskomstgrundlaget af enten en:

• selvstændig overenskomst
  eller
• fællesoverenskomst med tilhørende organisationsaftaler og protokollater.

Selvstændig overenskomst
En selvstændig overenskomst er det samlede overenskomstgrundlag for den medarbejdergruppe, der er omfattet af den selvstændige overenskomst.

På folkekirkens område inden for menighedsrådenes ansvarsområde er der to selvstændige overenskomster: overenskomst for organister og overenskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde.

Selvstændige overenskomster forhandles og indgås af centralorganisationen eller den faglige organisation, hvis centralorganisationen har bemyndiget denne til selv at indgå aftalen.

Fællesoverenskomster 
Centralorganisationerne forhandler fælles overenskomst for de faglige organisationer, som er medlem hos den enkelte centralorganisation, med Finansministeriet (Medarbejder-og Kompetencestyrelsen).

I fællesoverenskomsterne aftales det, hvad der skal gælde for de pågældende medlemsorganisationers forhandlingsområder, medmindre der aftales andet i en organisationsaftale. Med andre ord gælder fællesoverenskomsten for samtlige omfattede medlemsorganisationer, og den kan suppleres og fraviges af bestemmelser i organisationsaftaler.

• Organisationsaftaler
  En organisationsaftale udgør sammen med fællesoverenskomsten det samlede overenskomstgrundlag og vedrører særlige forhold for de enkelte personalegrupper, der er omfattet af organisationsaftalen.
  
  Organisationsaftalerne forhandles og indgås af centralorganisationen eller den faglige organisation, hvis centralorganisationen har bemyndiget denne til selv at indgå aftalen.
  
  
• Protokollater
  Protokollater kan beskrives som tillæg til overenskomster og organisationsaftaler og indgår i det samlede overenskomstgrundlag sammen med fællesoverenskomsten.

For de forskellige faggrupper er der, hvor det er relevant, forhandlet protokollater, som vedrører faggruppens særlige forhold som fx kerneopgaver, løn, pension og rådighedstillæg.

Herudover kan der være forhandlet protokollater om andre forhold fx om procedure for forhandling af løn og om arbejdstøj.

Generelle aftaler
Udover overenskomster, organisationsaftaler og protokollater gælder der også en række generelle aftaler.

Centralorganisationerne har dannet et fælles forhandlingsudvalg, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), som på statens område forhandler de generelle aftaler for alle statsansatte med Finansministeriet (Medarbejder- og Kompetencestyrelsen).

Ferieaftalen, barselsaftalen og aftalen om 'arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet' er eksempler på generelle aftaler.

Udgangspunktet er, at de generelle aftaler gælder for alle statsansatte, og det gør hovedparten af aftalerne også på folkekirkens område, men der er enkelte aftaler, der ikke gør på grund af folkekirkens særlige forhold.

Det gælder f.eks. aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten og aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner.

Det vil fremgå af den enkelte (fælles)overenskomst, hvilke generelle aftaler, der gælder for området. I det omfang en generel aftale ikke er gældende for folkekirken, vil det fremgå af den relevante overenskomst eller organisationsaftale.

CFU består af OAO (Offentligt Ansattes Organisationer), SKAF (Stats og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab) og AC (Akademikernes Centralorganisation).