Hvordan foregår overenskomstforhandlingerne?

Når kravene er udvekslet, følger en række møder mellem arbejdsgiversiden og lønmodtagersiden, hvor kravene forklares og uddybes med henblik på at forny overenskomsterne.

Men først når Finansministeriet (Medarbejder- og Kompetencestyrelsen) og Centralorganisationerne i begyndelsen af 2024 bliver enige om løn- og ansættelsesvilkår for statens ca. 185.000 ansatte, går de egentlige forhandlinger i gang på folkekirkens område med Kirkeministeriet og Landsforeningen på den ene side af bordet og centralorganisationerne og de faglige organisationer på den anden side.

Resultatet af Finansministeriets (Medarbejder- og Kompetencestyrelsens) og Centralorganisationernes forhandlinger meldes ud i det, der kaldes henholdsvis CFU-forliget og AC-forliget. Her vil det fremgå, om der er afsat såkaldte puljemidler til forhandling på folkekirkens område.

Hvad betyder det for menighedsrådene?
Når der er forhandlet og aftalt fornyelse af en overenskomst, og den er trådt i kraft, er det bestemmelserne i den nye overenskomst, der gælder.

Det betyder, at hvis der aftales lønstigninger, så er arbejdsgiveren forpligtet til at betale den højere løn, og aftales der ændringer i arbejdstidsreglerne, er såvel medarbejdere som arbejdsgivere forpligtet til at følge de nye bestemmelser.

Når man indgår en overenskomst, aftaler man også længden på overenskomstperioden. For de seneste overenskomstperioders vedkommende har overenskomstperioden været aftalt til tre år. Det forventes, at overenskomstperioden for OK24 bliver toårig.