20. SEPTEMBER 2023
Illustration: Colourbox
Af: Elisabeth Jensen, leder af Arbejdsgiver og Rådgivning
I Personaleudvalget og i særdeleshed på vores sekretariat i Arbejdsgiver og Rådgivning har vi i et stykke tid arbejdet med forberedelserne til de kommende forhandlinger i 2024 om fornyelse af overenskomsterne for menighedsrådenes ansatte
Ligesom ved tidligere overenskomstforhandlinger har vi i vores blad og på hjemmesiden opfordret vores medlemmer til at komme med ønsker til, hvilke krav vores forhandlere skal bringe i spil. Vi er også kommet med opfordringen på medlemsmøderne og på vores årsmøde.
- Som arbejdsgiverorganisation er det vigtigt for os at sætte medlemsdemokratiet i vores organisation i spil, at høre vores medlemmer. Vi deltager i forhandlingerne på vegne af vores medlemmer, altså som repræsentant for arbejdsgiverne, siger Inge Kjær Andersen, næstformand og formand for Landsforeningens personaleudvalg.
- De tilbagemeldinger, vi har fået fra vores medlemmer, peger på forslag om forenkling og smidiggørelse af arbejdstidsreglerne og på enklere lønmodeller, herunder forløbet af lønforhandlingerne. Der er også ønsker om mere tværfaglighed, nye samarbejdsformer og trivsel på arbejdspladserne.
- Det er afgørende, at overenskomsterne og aftalerne på folkekirkens område understøtter menighedsrådenes opgave med at sikre gode vilkår for kirkens liv og vækst og som lokal kirkelig ledelse. Samtidig skal overenskomsterne og aftalerne medvirke til at sikre rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.
Og Inge Kjær Andersen fortsætter:
- Med udgangspunkt i medlemmernes ønsker og forslag, de erfaringer vi har fra rådgivning af vores medlemmer og drøftelser, vi har haft på det grundlag, er vores mandat til vores forhandlere:
Det søger vi at opnå ved fortsat at arbejde på, at aftalerne:
Landsforeningens forhandlere mødes i den kommende tid med de øvrige parter på arbejdsgiversiden til indledende møder for at fastlægge de endelige krav, der skal stilles til overenskomstforhandlingerne.
Udvekslingen af krav på statens område og dermed også folkekirkens sker mellem forhandlingspartnerne den 14. december 2023.
LÆS MERE om overenskomstforhandlinger på folkekirkens område her.