Bodil Therkelsen - læg
Kirkepolitiske spørgsmål
Arbejdsgiver
Hvordan skal Landsforeningen fremme arbejdet med at blive forhandlingsberettiget arbejdsgiverorganisation?
At fremme forståelsen for og berettigelsen i at kirkens personale, kan vi også selv lave forhandlinger for. Det handler om information og kommunikation.
Vi skal jo agere som arbejdsgiver i forvejen med forhandlinger om ansættelser og afskedigelser, lønfastsættelse, sygdom etc. Derfor bør det også være et naturligt skridt, at vi varetager forhandlingsretten som arbejdsgiverorganisation for vores ansatte. Stort oplysningsarbejde skal rettes mod vores ansatte og de forskellige fagforeninger, der har vores ansatte hos sig. Opsøgende fagpolitisk arbejde er også en mulighed.
Kirken og staten
Er der indenfor grundlovens rammer behov for at ændre på folkekirkens forhold til staten? I givet fald på hvilke områder?
Jeg ser ikke lige nogen ændring i forholdet stat – kirke. Vi mangler dog et organ- bredt sammensat fra menighedens side, hvor folkekirkens medlemmer kan drøfte og diskutere emner omkring gudstjeneste, dåb, undervisning og oplæring i den kristne tro, salmebøger, kirkelige andagtsbøger og større emner med interesse for folkekirken, f.eks. medlemskab, migranter og konvertitter.
Kirkepolitiske spørgsmål
Tilstedeværelse
Hvad betyder det efter din opfattelse, at folkekirken skal være til stede i hele landet?
Det betyder, at der er uhindret adgang til forkyndelse og præstelig betjening alle steder. Ligeså betyder det noget for mig, at det myndige lægfolk kan understøtte denne udvikling med tilstedeværelse, da menighedsrådet, som eksponent for sognet, har pligt til at varetage kirkelige såvel som administrative anliggender for sognets kirkelige betjening jfr. menighedsrådslovens§1. Jeg tænker på at også lægmand kan stå for en andagt og støtte op om fællesskabets forkyndelse.
Corona har anvist os nye måder at mødes på og folkekirken har på den måde fået muligheder for at afprøve alternative tilstedeværelse såsom drive-in-gudstjenester, samtalegrupper på vandring, korte andagter, indslag på de sociale medier osv.
Liv og vækst
Hvilke opgaver bør Landsforeningen påtage sig i forhold til menighedsrådenes arbejde med menighedens liv og vækst?
At fremme samarbejdet mellem civilsamfundet og kirken om vores fra gammel tid diakonale forpligtelser til gavn for sogn og samfund.
At fremme forståelsen for at nogle opgaver løses bedre i fællesskab end alene. Provstiet som ramme kan være oplagt eller lokalt samarbejde flere kirker indbyrdes. På politisk plan kan vi påvirke og yde indflydelse på lempeligere regelsæt for vores fælles samarbejder, f.eks. diakonale og undervisningsmæssige opgaver.
Landsforeningen skal være førende til at udbyde kurser gennem distriktsforeningerne til dygtiggørelse omkring liv og vækst. Der skal helt lavpraktisk fremstilles en værktøjskasse til menighedsrådene.
Præsentationsvideo
Klik i nederste højre hjørne for at videoen i fuld skærm.
Hvem er jeg?
Folkeskolelærer(kristendom)1978, PBA i ledelse 2012.
Forankret i kirkeligt arbejde som medlem af Raklev menighedsråd 1988-, Kalundborg provstiudvalg 2013-, Roskilde stiftsråd 2009-, formand 2017-, Menighedsrådsforeningen Klb. Provsti 2004-, formand 2005-, Landsforeningen af Menighedsråd 2005-, formand Liv og Vækstudvalget 2005-.
Gift. 4 sønner og 4 børnebørn.
Mærkesager
- at ”kristentro leves i øjenhøjde”
- at møde andres tro med respekt
- at ethvert menighedsråd bør have et gudstjensteudvalg
- at dåb er for alle aldre
- at liturgien får sit eget center
Hvorfor vil jeg i bestyrelsen?
- Vi skal sikre kirkens tilstedeværelse overalt
- Vi skal fremme samtalen om tro, dåb og mission
- Vi skal samarbejde med civilsamfundet om diakonale opgaver
- Vi skal sikre uddannelse for medlemmer på alle niveauer
- Vi skal sikre lægmands indflydelse gennem ”samtaleforum for kirkelige anliggender