Eva Holmegaard Larsen - gejstlig

Eva Holmegaard Larsen.jpg

Baggrund

Navn: Eva Holmegaard Larsen
E-mail: ehl@km.dk
Telefon: 48 48 07 19/ 22 47 89 84
Menighedsråd: Nødebo-Gadevang
Stift: Helsingør
Opstillet af: Helsingør Stift Sydøst og Frederiksborg

Hvem er jeg?
Jeg har været sognepræst i 28 år, heraf de sidste 23 år i skovbyerne Nødebo og Gadevang nord for Hillerød i Helsingør stift. Fra 2018-2021 teologisk konsulent i stiftet, med ansvar for teologisk efteruddannelse af stiftets præster, højmessevejledning af nyansatte præster og Teologi for Lægfolk.

Har udgivet flere bøger med teologiske emner, senest bogen ”På indersiden” (2020), der er en personlig bog om glæder og udfordringer ved præstelivet.

Mærkesager

At styrke folkekirkens lokale ledelse ved at gøre det attraktivt at sidde i menighedsråd og fortælle den gode historie om menighedsrådsarbejdets mange muligheder og spændende udfordringer.

At udfordre de punkter, hvor samarbejdet i menighedsrådene går galt og arbejde med at klæde både gejstlige og læge medlemmer bedre på til at løse konflikter.

At gøre kirken synligt til stede i samfundet og i den offentlige debat gennem Landsforeningens solide fundament af etisk og menneskeligt engagerede ildsjæle.

Hvorfor vil jeg i bestyrelsen?
Jeg tror på, at der er mest liv i det, der vokser nedefra. Som præst på landet har jeg været involveret i alle led af menighedsrådets arbejde og har stor respekt for det frivillige og kompetente arbejde, der lægges af travle mennesker i landets kirker. Men jeg ved også noget om, hvor skoen trykker, og hvordan man kunne lette arbejdet og fremme interessen for kirkeligt arbejde.

Jeg vil arbejde for, at folkekirken ikke rammes af samme topstyring som de fleste andre offentlige institutioner. Folkekirken skal bevare sin lokale forankring. Det er vigtigt at huske på, at en kirke først og fremmest er et åndeligt fællesskab, bygget på fælles håb og glæde. Og kirkens liv og vækst forudsætter, at vi får de folkelige kræfter på banen.

For mig er det altafgørende for fremtidens kirke at få involveret menigheden i at tage et større ansvar.