Karen J. Klint - læg
Fotograf: Britta Egebjerg
Kirkepolitiske spørgsmål
Arbejdsgiver
Hvordan skal Landsforeningen fremme arbejdet med at blive forhandlingsberettiget arbejdsgiverorganisation?
Jeg tror den mest sikre vej til at blive anerkendt som forhandlingsberettiget organisation er at få gennemført en modernisering af kirkens og statens relationer, samt at få de forskellige faglige organisationer til at bakke op herom. Inkl. Præsteforeningen.
Landsforeningens samarbejde med de politiske partiers kirkeordførere bør udvikles / øges for at modne den politiske proces i folketinget om at ”giver mere slip”. Det er Folketinget, der skal lovgive om en mere moderne kirkeordning, og det er fortsat min opfattelse at det børe ske med opbakning fra et bredt flertal på tværs af partierne.
Vi vil, alt andet lige, trods alt være et mindre arbejdsmarkedsområde, hvorfor vi sandsynligvis skal indgå i en af sammenslutning af arbejdsgiverorganisationer.
Kirken og staten
Er der indenfor grundlovens rammer behov for at ændre på folkekirkens forhold til staten? I givet fald på hvilke områder?
Jeg er ikke i tvivl om, at der inden for grundlovens rammer kan ske gavnlige ændringer i forholdet mellem stat og kirke.
Grundloven fastsætter alene kirkens pligt på det at være Evangelisk Luthersk og til at være landsdækkende. Grundloven siger intet om en statslig overstyring af kirkens drift og interne forhold. Grundloven er ingen hindring for en selvstændig ledelsesorganisation i kirken, vel snarere det modsatte. Blot det er fastsat ved lov.
Jeg tror, det vil gavne folkekirken, at vi genoptager det arbejde, der er beskrevet i Betænkning 1544 om Folkekirkens Styre.
Kirkepolitiske spørgsmål
Tilstedeværelse
Hvad betyder det efter din opfattelse, at folkekirken skal være til stede i hele landet?
At der skal være fysisk let adgang til kirkens gudstjenester og andre kirkelige handlinger. At vi vedkender os, at det fysiske møde i kirken betyder meget, men at vi også kan drage nytte af de mange virtuelle erfaringer, der er oparbejdet under Coronapandemien.
Selv om vi er et lille land, er der kulturforskelle og andre forskelle fra egn til egn. Fra et byområde til et andet osv. Derfor skal folkekirken være en afspejling af denne mangfoldighed, så kirkens forkyndelse bliver formidlet i respekt for det lokale fællesskab, kirken har en aktive rolle i.
Liv og vækst
Hvilke opgaver bør Landsforeningen påtage sig i forhold til menighedsrådenes arbejde med menighedens liv og vækst?
Landsforeningen skal ud over rollen som Arbejdsgiverforening være det naturlige sted for at hente inspiration til udvikling af det lokale kirke- og sogneliv, tidssvarende kommunikation med menigheden og konkret faglig udvikling i de mangeartede opgaver og funktioner. Lige fra babysalmesang over skole-hjemsamarbejde til forskellige begravelsesformer.
Landsforeningen skal bevare og øge fokus på arbejdsmiljøet i kirken og for kirkens rolle i forhold til FNs verdensmål.
Menighedsrådene skal støttes i at være omstillingsparate og løbende matche den befolkningsudvikling, der er i sognet, uden at tilsidesætte kirkens ansvar og budskab som kirke.
Liv og vækst bør ikke kun være en opgave i sognet. Derfor ser jeg gerne et styrket samarbejde med DSUK, der er tæt på de mange danskere den enten bor i udlandet, eller er der i længere eller kortere tid på arbejde, på ferie. Kirkernes præster og øvrige medarbejdere er til stor hjælp, når en ung har hjemve, eller der opstår en krise som f.eks. ved sygdom, dødsfald, ulykker og terrorhandlinger.
Præsentationsvideo
Klik i nederste højre hjørne for at se videoen i fuld skærm.
Hvem er jeg?
Socialpædagogisk uddannelse, erfaring fra både praksis, administration og ledelse. Været politisk valgt i kommunalbestyrelse og til folketinget, hvor jeg i mange år havde med kirke- og religionspolitik at gøre.
Mangeårigt medlem af Bredballe Menighedsråd. Været kontaktperson og er nu formand. Har bestyrelseserfaring bl.a. fra flere organisationer, sociale behandlingstilbud og efterskole.
Mærkesager
At udvikle folkekirken for at bevare den som kirke på tværs af generationer og så færre vælger den fra.
At gøre kirkens organisering og struktur mere gennemskuelig og så selvstændig, at Landsforeningen kan opnå forhandlingsret som arbejdsgiver for de menighedsrådsansatte medarbejdere.
Befolkningens mobilitet over sognegrænser fortsætter. Er vi som sognekirke rustet godt nok hertil?
Øge folkekirkens migrantarbejde og samarbejde med øvrige trossamfund.
Hvorfor vil jeg i bestyrelsen?
Jeg har sagt ja til at stille op til bestyrelsen, fordi mit mangeårige arbejde med den landsdækkende kirkepolitik har bestyrket mig i, at det folkekirkelige arbejde er yderst vigtigt for sammenhængskraften i samfundet.
Jeg vil tillade mig at være så ubeskeden at tro, at Landsforeningen kan få glæde af mit ret brede indblik i kirkens arbejde, min politiske erfaring og erfaringer fra andet bestyrelsesarbejde.
Du skal stemme på mig, hvis du deler holdning med mig i mine mærkesager samt tror på, at forandringer i kirkens og statens samarbejde vil styrke folkekirken.