Margrethe Winther-Nielsen - læg

Margrethe Winther-Nielsen fofo.PNG

Baggrund

Navn: Margrethe Winther-Nielsen
E-mail: marg.wn@gmail.com
Telefon: 61 71 79 29 
Sogn: Emdrup
Stift: København
Opstillet af: København 

Præsentationsvideo

Kirkepolitiske spørgsmål

Arbejdsgiver
Hvordan skal Landsforeningen fremme arbejdet med at blive forhandlingsberettiget arbejdsgiverorganisation?

Menighedsrådene er arbejdsgivere for folkekirkens funktionærer, men har ingen rettigheder i overenskomstforhandlinger.

Landsforeningen har igennem flere år arbejdet på at blive en arbejdsgiverorganisation med forhandlingsret. Alligevel kan der spores en usikkerhed blandt nogle menighedsråd, om det er den rette vej at gå, ligesom de faglige organisationer har udtrykt stor skepsis.

Det er derfor afgørende, at Landsforeningen er i tæt dialog med både menighedsrådene og de faglige organisationer igennem hele processen. Samtidig skal samarbejdet med politikerne på Christiansborg styrkes for at skabe forståelse for arbejdet og sikre den nødvendige lovgivning.

Kirken og staten
Er der indenfor grundlovens rammer behov for at ændre på folkekirkens forhold til staten? I givet fald på hvilke områder?

Ifølge grundloven skal ”Folkekirkens forfatning ordnes ved lov”. Kirken har ikke fået en egentlig forfatning, men reguleres af en række forskellige love. Kirkeministeren kan endvidere træffe beslutninger for kirken og administrerer Fællesfonden.

Menighedsrådene skal ved lov have større indflydelse på Fællesfonden. Det bør ligeledes ved lov sikres, at såvel gejstlige som lægfolk inddrages i arbejder om kirkens indre anliggender eksempelvis ny liturgi og nye ritualer. Dernæst bør det overvejes, om der er brug for en lov til håndtering af krisesituationer som en corona-pandemi.

Kirkepolitiske spørgsmål

Tilstedeværelse
Hvad betyder det efter din opfattelse, at folkekirken skal være til stede i hele landet?

Folkekirken skal hele tiden forny sig i mødet med mennesker og gøre dørtærsklen til kirken lavere. Kirkens lægfolk og præster skal møde folk, der hvor de er i kirkens bygninger, på digitale medier eller i det fri. Corona-tiden har lært os nye måder at være til stede på og nogle af dem, kan vi sagtens tage med os fremover. Det kunne være en walk & talk samtale om søndagens tekst, en sjælesørgerisk samtale på en bænk i parken eller en udendørs gudstjeneste.

Der skal være adgang til en præst og gudstjenestefejring i hele landet. Det gælder også de egne af landet, hvor der sker en fortsat affolkning. Her kan der være behov for, at Landsforeningen yder en særlig støtte og rådgivning.

Liv og vækst
Hvilke opgaver bør Landsforeningen påtage sig i forhold til menighedsrådenes arbejde med menighedens liv og vækst?

Her er vi ved selve kernen i menighedsrådets arbejde. Som menighedsrådsmedlemmer har vi forpligtiget os på at sikre, at folkekirken kan byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst. Det betyder, at kirken skal møde mennesker med evangeliet om Kristus og tilbyde et livsnært fællesskab for alle.

Landsforeningens skal give menighedsrådene inspiration til, hvordan de sammen med præsterne kan arbejde med liv og vækst. Det gælder alle aspekter i menigheden lige fra dåb, konfirmationsforberedelse, undervisning af voksne til rekruttering og fastholdelse af frivillige i kirkens arbejde.

Klik i nederste højre hjørne for at se videoen i fuld skærm. 

Hvem er jeg?
Jeg er kemiing. med en ph.d. inden for miljøvidenskab fra DTU og har arbejdet som innovationschef, forsker, projektleder og konsulent. Jeg er gift og har to børn og fem børnebørn.

I menighedsrådet har jeg haft poster som formand og næstformand. I øjeblikket er jeg formand. Jeg har været i både provstiudvalg og stiftsråd deriblandt næstformand i Københavns Stiftsråd. Posten som formand for Distriktsforeningen i København har jeg varetaget siden 2013.

Mærkesager

  • Folkekirken skal først og fremmest være kirke og dernæst kulturdannende. Landsforeningen skal målrettet italesætte folkekirkens rolle som kirke og give support til lokale kræfter og initiativer. Vi skal give folkekirken kant i forhold til andre kulturinstitutioner.
  • Landsforeningen skal arbejde for at bidrage til den grønne omstilling. Det fik støtte af de delegerede på årsmødet i 2020 og er en sag, som jeg er godt klædt på til at tage op.

Hvorfor vil jeg i bestyrelsen?
Landsforeningen er det eneste organ, der taler menighedsrådenes sag i offentligheden og i det politiske system. Det er derfor afgørende, at du som delegeret stemmer personer ind i bestyrelsen, som har vilje til at lytte og afkode, hvor I står i menighedsrådene. Hvordan ser jeres hverdag ud der, hvor netop du befinder dig? Hvilke behov for ændringer eller støtte har I for at kunne løfte opgaven som menighedsråd hos jer?

Jeg har fulgt foreningens arbejder siden 1990’erne. Jeg har taget aktivt del i debatterne på delegeretmøderne og involveret mig i distriktsforeningen. Jeg brænder nu for at gøre en indsats i Landsforeningens bestyrelse.

Stem på mig fordi jeg vil:

  • Sikre en tæt dialog med menighedsrådene
  • Tydeliggøre folkekirkens rolle som kirke
  • Prioritere arbejdet med en grøn omstilling

Se mere her: https://www.facebook.com/kandidatur