Peter Hundebøll - læg

20170616_FJE_MG_7747.jpg

Baggrund

Navn: Peter Hundebøll
E-mail: peterh@fdf.dk
Telefon: 
29 44 39 99
Menighedsråd: 
Treenigheds
Stift: 
Ribe
Opstillet af: SAMS 

Kirkepolitiske spørgsmål

Arbejdsgiver
Hvordan skal Landsforeningen fremme arbejdet med at blive forhandlingsberettiget arbejdsgiverorganisation?

Menighedsrådet bliver årligt præsenteret for ønsker fra ansatte i forhold til løn mv. Det betyder for mig, at vi allerede har arbejdsgiveropgaven i forhold til vore ansatte både som ledelse i dagligdagen, og når der skal forhandles.

Derfor bør det være en logisk konsekvens, at de der betaler ”festen” også må sidde for bordenden og føre ordet, når der skal forhandles med de faglige foreninger. Mange i bestyrelsen og i sekretariatet har gjort et kæmpe arbejde i forhold til lønforhandlinger mv.

Derfor er jeg ikke nevøs for, at opgaven overdrages til sognenes fælles forening, Landsforeningen.

Kirken og staten
Er der indenfor grundlovens rammer behov for at ændre på folkekirkens forhold til staten? I givet fald på hvilke områder?

Vi har i rigtigt mange år oplevet et tålsomt forhold mellem stat og kirke. Denne gensidige forståelse for, at staten har nogle opgaver, og kirken har andre opgaver, men sammen løser vi mange opgaver.

Jeg håber, at dette samvirke kan fortsætte i rigtig mange år. Det skal naturligvis ske med en fortsat demokratisering af folkekirken og dens styrelse. Her er der opgaver at se på og fortsat udvikle.

Vi har fået provstiudvalg og senest stiftsråd, på sigt kunne man ønske sig, at der også nationalt findes en god måde at organisere sig på, læg, gejstlig og staten. Det kan være, når vi fremadrettet skal drøfte fællesøkonomi i kirken, liturgiske spørgsmål, den grønne omstilling, vores sociale ansvar. 

 

Kirkepolitiske spørgsmål

Tilstedeværelse
Hvad betyder det efter din opfattelse, at folkekirken skal være til stede i hele landet?

Folkekirkens skal fortsat være et tilbud til alle, både når vi er i en kritisk situation, som under Coronatiden, og når det igen er hverdag.

Vi skal arbejde på god præstedækning, både når der bliver færre i sognet, og de steder hvor befolkningen vokser. Vi skal sikre os, at vi med præster og ansatte har øje for, at det ikke er nok, vi er til stede.

Vi skal være kirke i det samfund, som det lokale sogn befinder sig i. Vi skal værne om vort gudstjenesteliv og fortsat arbejde på, at det bliver vedkommende både med justeringer på højmessen og ved at tilrettelægge varierede gudstjenestetilbud til alle sognets beboer.

Desuden tilbyder kirken kulturelle arrangementer, undervisning, sjælesorg mv.

Liv og vækst
Hvilke opgaver bør Landsforeningen påtage sig i forhold til menighedsrådenes arbejde med menighedens liv og vækst?

Dette område har haft min særlige bevågenhed i Landsforeningens bestyrelse i de seneste 4 år. Dåbsprojekt, som på ny bør vitaliseres.

Liturgidrøftelser, med gode samtalekort hjemme lokalt og i andre sammenhænge. Håber meget, at vi om 4 år har gode steder, hvor læg og gejstlig lokalt, regionalt og på landsplan kan drøfte; ”Hvad det vil sige at være kirke.”

Vi skal i fællesskab vurdere, hvad der trænger sig på i forhold til bibeloversættelse, salmebog, bønner mv. til brug for kommende generationer.

Landsforeningen skal fortsat se muligheder, som det skete med den kirkelige filmpris Gabriel, den har haft stor betydning i mange sogne, når der skulle vælges et godt filmtilbud til en sogneaften.

 

Præsentationsvideo

Klik i nederste højre hjørne for at se videoen i fuld skærm. 

Hvem er jeg?
Lærer og bankuddannet. Med til at starte en ny efterskole, Kongeådalens Efterskole, hvor jeg nu er formand, og senere leder på en ny folkeskole, Sønderirisskolen i Esbjerg. Jeg har været FDF’er siden barn og leder Esbjerg 2.Midtby.

I kirken har jeg været menighedsrådsformand i over 20 år, næstformand i provstiudvalget i 16 år og formand for stiftsrådet. Formand i SAMS. I Landsforeningens bestyrelse er jeg med i Liv og Vækst udvalget og i FU.

Mærkesager
Liv og vækst området har haft min bevågenhed i mine 4 år. Vi skal sammen hjælpe med at inspirere hinanden på alle kirkelige niveauer på en række områder; her tænker jeg særligt på:

-fortsat udvikling af dåbsinitiativer

-vort sociale ansvar som kirke midt i det sogn og den by vi virker i og ud fra.

-kirkens ansvar overfor det guds skabte, gennem konkrete handlinger og udvikling af nye værktøjer og stort oplysningsarbejde over for vore børn og unge.

Hvorfor vil jeg i bestyrelsen?
Bestyrelsen i Landsforeningen bør være et godt spejl af hele vores folkekirke. Jeg kommer fra det sydvestjyske.

Jeg har stor erfaring fra byens mulighed, har været med til at vi i sognet har tilknyttet en præst for åndeligt søgende i stiftet.

Jeg har også deltaget i arbejdet om at få Folkekirkens Hus i Esbjerg etableret, hvor der er særligt fokus på alle unge.

I mit provsti- og stiftsarbejde har jeg også stor erfaring fra landsognenes særlige udfordringer; ”Hvad gør vi, når der kun er kirken som fællessted tilbage i byen?”

Folkekirke er et godt svar ind i de udfordringer vort samfund står med; de sociale opgaver, dåben efter Coraonatiden, samt i vort ansvar for naturen og miljøet.

Jeg vil gerne arbejde for, at vi har en folkekirke med attraktive jobs og en smuk og brugbar bygningsmasse.