Ulla Thorbjørn Hansen - gejstlig
Kirkepolitiske spørgsmål
Arbejdsgiver
Hvordan skal Landsforeningen fremme arbejdet med at blive forhandlingsberettiget arbejdsgiverorganisation?
God kommunikation er alfa og omega.
Hvis Landsforeningen skal fremme arbejdet med at blive forhandlingsberettiget arbejdsgiverorganisation, så kræver det, at Landsforeningen bliver i stand til at forklare, hvad man håber at opnå ved det, som man ikke har i dag. En sådan kommunikation skal ske både indadtil og udadtil. Hvad fungerer under de givne forhold, og hvad fungerer dårligt? Hvordan undgår vi, at en sådan ændring imod sin hensigt kommer til at tage arbejdsgiveransvar og muligheden for lokale aftaler fra menighedsrådene? Hvordan undgår vi, at det ikke bliver første skridt på vejen til en adskillelse af stat og kirke? Hvordan sikrer man sig, at der er ressourcer til at påtage sig en så vigtig opgave?
Kirken og staten
Er der inden for grundlovens rammer behov for at ændre på folkekirkens forhold til staten? I givet fald på hvilke områder?
Jeg mener, at der med den nuværende ordning er vide ramme for menighedsrådenes arbejde. Det afgørende må i første omgang være at udbrede kendskabet til de muligheder, vi allerede har inden for de nuværende rammer.
Som formand for Fælles Forum i Folkekirkens Katastrofeberedskab sidder jeg med som repræsentant i den nationale stab for psykosocial indsats sammen med bl.a. en repræsentant for alle landets regioner og kommuner. I denne stab tales der om behov for et øget samarbejde om den psykosociale indsats i kommuner og regioner, og her er kirken en naturlig samarbejdspartner. Dette arbejde skal styrkes fremover. Ligesom kirkens krisekommunikation også skal styrkes.
Kirkepolitiske spørgsmål
Tilstedeværelse
Hvad betyder det efter din opfattelse, at folkekirken skal være til stede i hele landet?
Det ligger næsten i ordet ”folkekirke”, at det er meningen, at folkekirken skal være til stede og tilgængelig overalt i landet for hele den danske befolkning. Ca. 2300 kirker er der i alt. Hver kirke tilhører ét af de over 2100 sogne, som hele landet er inddelt i, og som i en tid med corona pludselig er blevet kendt af alle som den mindste administrative enhed vi har i Danmark. Det betyder at man kan gå til gudstjeneste i en folkekirke i hele Danmark. I byerne men også på landet. Der skal bakkes op om kirken på landet, også sommerlandet og på øerne, hvor befolkningen ofte mangedobles henover sommeren. Det må ikke igen ske, at der bliver hængt et skilt på alle landets kirkedøre med besked om, at kirken er lukket. Kirken skal være åben. Det forudsætter en folkekirke, der bliver ved med at ville være folkekirke for alle og ser sig selv som en vigtig del af fællesskabet og samfundets beredskab.
Liv og vækst
Hvilke opgaver bør Landsforeningen påtage sig i forhold til menighedsrådenes arbejde med menighedens liv og vækst?
Landsforeningen gør allerede et stort arbejde med at arrangere kurser for menighedsrådsmedlemmer. Disse kurser kan med fordel arrangeres i samarbejde med provstierne, der har den samme interesse i at klæde menighedsrådsmedlemmer bedst mulig på til at klare den store opgave, som de har påtaget sig. Landsforeningen skal være lydhør for de gode forslag der sikkert kommer løbende fra medlemmer – som efterlyser hjælp med det ene og det andet. Det være sig kurser for kontaktpersoner, formænd, APV-kurser, kurser i brug af DAP’en og økonomikurser. Samtidig vil det også være fint, om landsforeningen tænker med i forhold til den store diskussion om liturgi og diakoni. Og måske slår sig sammen og laver inspirationskurser med forskellige relevante emner om menighedsarbejde, som retter sig mod forskellige dele af menighederne.
Præsentationsvideo
Klik i nederste højre hjørne for at se videoen i fuld skærm.
Hvem er jeg?
Sp. i Skt. Peders-Havrebjerg pastorat, ledende beredskabspræst i folkekirkens Katastrofeberedskab og provst i Slagelse provsti. Tidl. sp. i Roskilde Domkirke, Glostrup sogn, Birkerød sogn og Frederiksborg Slotssogn.
Jeg er 55 år, gift med sp. Søren Fahnøe, cand.theol fra København i 1996 (med studieophold i Sydney). Feltpræst (1999-2017) og ledende beredskabspræst (2010-). Tidl. medlem af Smørum Herred Distriktsforening, tidl. suppleant i Roskilde Stiftsråd.
Mærkesager
Folkekirken skal fortsat være landsdækkende – med de nødvendige ressourcer til sognekirken på landet. Folkekirken skal agere professionelt i bygge-og personalesager og være kendetegnet ved et godt arbejdsmiljø. I disse sager skal vi lære af hinanden.
Det skal give mening at være frivillig i menighedsråd og være ansat i folkekirken. Ikke mindst i en krisetid bør folkekirken tænkes med som en del af kriseberedskabet både regionalt, lokalt, på stiftsplan og nationalt.
Hvorfor vil jeg i bestyrelsen?
Jeg har 25 års erfaring som sognepræst i alle slags sogne – store sogne, små sogne, by sogne, landsogne og udlandskirker, forstadssogn og Domsogn.
Jeg har 18 års erfaring som feltpræst, 11 år som ledende beredskabspræst og 4 år som provst i et af landets største provstier med 3 købstæder og en række landsogne – i alt 41 sogne, 43 kirker og 34 præster.
I 2016 gennemførte jeg en master i sjælesorg, ledelse og krisehåndtering. Og jeg har i 2018 skrevet bogen: Dødsbud – om underretninger ved pludselige dødsfald.
Jeg har fra 2002-2008 været medlem af Smørum Herred Distriktsforening og tidligt været optaget af at arbejde for at skabe gode kår for menighedsrådenes arbejde med kirkens liv og vækst. Dette arbejde vil jeg gerne fortsætte i tæt samarbejde med distriktsforeningerne og menighedsrådsmedlemmer i hele landet.