Folkekirkens bidrag til den grønne omstilling

Margrethe Winther-Nielsen fra Emdrup sogn i København er nyt medlem af Landsforeningens bestyrelse efter valget på årsmødet i august. I bestyrelsen er hun blandt andet med i Udvalget for økonomi, bygninger og grøn omstilling.

Hun er udpeget til at sidde med i en styregruppe for er projekt, som over de næste fire år skal fremme folkekirkens bidrag til den grønne omstilling i samfundet. Udover Landsforeningen af Menighedsråd er Provsteforeningen, Kirkeministeriet og stifterne repræsenteret i gruppen.

Margrethe Winther-Nielsen fortæller, at projektet stadig er i den indledende fase. Første opgave er at få nedsat en projektgruppe, som kan gå i gang med det konkrete arbejde.

- Det er et vigtigt initiativ, og jeg glæder mig især over, at det er bredt forankret i folkekirken. Det er vedtaget politisk, at der skal ske en grøn omstilling i samfundet, så jeg finder det helt naturligt, at Landsforeningen og folkekirken er med til at gøre en forskel.

Projektet handler i første omgang om at indsamle data ved at måle på fx energiforbrug og indkøb i sognene. Derfor skal der udarbejdes nogle systemer, som giver mening i forhold til folkekirkens situation.

Bidrag til reduktion

- Reelt ved vi ikke, hvor meget vi kan bidrage med i folkekirken, når det gælder reduktion af CO₂. Der er lavet et groft estimat, hvor folkekirkens CO₂-udledning sættes i relation til den øvrige udledning fra samfundet. Estimatet er, at folkekirken bidrager med en promille af det samlede CO₂-aftryk, siger Margrethe Winther-Nielsen, der blandt andet har kigget på tal for Favrskov Provsti i sin forberedelse til arbejdet i projektet.

Her viser en kortlægning, at provstiet udleder godt otte hundrede ton CO₂ om året.

- Det vigtige er at bidrage, hvor vi kan. Men jeg er spændt på at være med til at afdække, om der fx kan være situationer, hvor man i et menighedsråd eller et provsti sættes i en valgsituation, hvor man skal prioritere mellem at igangsætte et klimaforbedrende tiltag eller et tiltag, som handler om at tilgodese kirkens liv og vækst, siger hun og fortsætter.

- Det er vigtigt, at folkekirken stadig kan udføre sin kerneforretning, som er at forkynde evangeliet. Det er vores hovedopgave, og det er her, vi har vores ekspertise. Vi er ikke eksperter i grøn omstilling, men vi skal selvfølgelig bidrage med det, vi kan, fordi folkekirken er en del af samfundet.

Margrethe Winther-Nielsen uddyber, at folkekirken ikke kan være frelseren i klimadebatten.

Skaberværket

- Men kirken kan pege på, at vi skal være der for hinanden og tage vare på skaberværket. Kristus var meget rummelig, og derfor skal vi ikke sætte hinanden i bås. Folkekirken skal kunne rumme både klimaskeptikeren og den meget varme tilhænger af store ændringer.

Styregruppemedlemmet har i sit arbejdsliv beskæftiget sig i mere end 25 år med miljøaspekter i en international virksomhed blandt andet med ansvar for forskning og udvikling. Herfra ved hun, at det er vigtigt med grundige og videnskabelige tilgange til klimadebatten.

- Fx har der været debat om folkekirkens jorder og konventionelt landbrug kontra økologisk landbrug. Her er der flere faktorer, man skal være opmærksom på, blandt andet at økologisk landbrug i Danmark kræver mere plads end konventionelt landbrug for at give det samme udbytte, og at kirkens jorder er fordelt på mange enkeltarealer. Det er et område, hvor meningerne er delte, så det er vigtigt med viden og inddragelse af eksperter.

Projektet handler også om at skabe større bevågenhed i forhold til grøn omstilling, både udadtil og internt i folkekirken. Selv om kirkens udledning måske kun udgør én promille af den samlede CO₂-udledning i samfundet, er det vigtigt, at folkekirken arbejder seriøst med de udfordringer, der er.

Bliver bevidste

- Det er et godt signal at sende, og desuden bliver vi selv i folkekirken bevidste om, hvordan vi er med til at påvirke en udvikling.

Der er nogle, som er skeptiske, i forhold til hvordan og hvor meget folkekirken skal bidrage til den grønne omstilling i samfundet.

- Her ligger der en vigtig oplysningsopgave for os. Det er ikke tanken, at folkekirken skal gå forrest, som nogle måske tror. Man skal bidrage i lighed med det øvrige samfund og i den takt, det er muligt i det enkelte sogn og provsti.

Hun tilføjer, at det for nogle sogne måske handler om, at man ikke oplever, der er overskud til at bidrage til grøn omstilling, fordi menighedsrådet i forvejen har rigeligt med opgaver, som skal løses i sognet.

I Margrethe Winther-Nielsens eget sogn har der været fokus på klimaet i en del år. Kirkebygningen fik som et af de første huse i området solceller på taget, og man er fx for længst gået bort fra engangskopper ved arrangementer.

- Vi er ikke en del af Grøn Kirke. Det afholder os dog ikke fra at følge deres mange gode anbefalinger.

Hun glæder sig til de kommende fire år og det vigtige arbejde, som venter forude. Et vigtigt element i projektet er, at der bliver fortalt succeshistorier om alle de tiltag, der sker rundt i sognene.

- Et vigtigt succeskriterie i vores arbejde er at dele de gode erfaringer, så endnu flere sogne sætter initiativer i gang, der bidrager til den grønne omstilling i folkekirken.