"Jeg vil gerne tage ansvar for mit lokalområde"

Siden 2022 har René Frands Liljedahl siddet i menighedsrådet. Læs hans fortælling om, hvad der driver ham og hvad han får ud af det.

Blev opfordret til at stille op

Jeg kom ind i menighedsrådet i Kappel-Vestenskov i 2022, fordi jeg blev opfordret til det. Jeg havde faktisk allerede siddet i menighedsrådet før sognesammenlægning i 2016-2018, men dengang følte jeg ikke, at jeg havde noget indflydelse. Så det var da med en vis betænkelighed, at jeg stillede op igen. Men jeg vil gerne tage ansvar for mit lokalområde, så jeg kunne ikke sige nej, da jeg blev prikket. Og jeg har ikke fortrudt det! Nu får lov at sætte mine aftryk på kirkens projekter.

Jeg har lært en masse undervejs. Og der er jo ikke andet at gøre, end at tage en opgave ad gangen. Der er heldigvis gode kræfter i menighedsrådet her, så kirkeværgerne tager sig af opgaverne med vedligehold af kirkerne sammen med graveren. Så den opgave lægger trygt os dem. Og selvom det er learning-by-doing, så kan jeg mærke, at jeg allerede er vokset med opgaverne.

Alle skal føle sig hørt

For mig er det vigtigt, at alle i menighedsrådet føler sig hørt. Det skal give mening at sidde i rådet, og det gør det, hvis du som medlem føler, at du har indflydelse og kan sætte dit præg på eller retning for lokalområdet.

Det er vigtigt for mig at påvirke mit lokalsamfund. At være med til at skabe et aktivt og attraktivt lokalsamfund. Her er folkekirken i den grad en medspiller. Her i vandkantskommunerne er mange institutioner lukket eller lukningstruet. Så kirken er en af de sidste store spillere tilbage.

Man kan skabe aktiviteter, der skaber fællesskab i lokalsamfundet. På den måde kan menighedsrådene være med til at tale vandkantsområder op.

Det giver god mulighed for at påvirke dit lokalsamfund og at engagerer sig i nærdemokratiet, uden at man skal engagere sig i lokalpartipolitik.

Man hjælper hinanden

Det er vigtigt for mig at sige, at man som kandidat til menighedsrådet ikke skal kunne løfte alle opgaver selv. For at stille op skal man have ideer og visioner for sit lokalområde og kirken, og så har man automatisk noget at bidrage med.

Hvis det ikke er driftsopgaverne som vedligehold af kirkerne, som interesserer dig, så interesserer det sikkert et af de andre medlemmer. Og hvis nogle af opgaverne er for tunge, så er der hjælp at hente.

Menighedsrådene løfter i flok og de kan også afsætte midler til at få hjælp med gennemgang af budgettet, og der er hjælp at hente i for hold til f.eks. personaleledelse mv.

Stiller op igen

Der er fortsat rigtig meget, jeg gerne vil i gang med. Og så længe jeg synes, at jeg bidrager med noget, så er det meningsfuldt for mig at være med.

Men mit mål er at gøre mig selv overflødig. Forstået på den måde, at mit håb er at sikre et generationsskifte.

Tænker ud af boksen

Jeg har genoplivet påskeægsjagten i sognegårdshaven. Vi har også en årlig spiregudstjeneste, hvor vi nogle gange laver noget teater. I år var jeg Simon Peter, vores præst var Gud, og to andre var Jesus og Johannes Døberen. Så fortalte vi bibelhistorier på den måde.

Jeg er ikke bange for at tænke ud af boksen og lave noget nyt. Vi havde engang en Halloween-gudstjeneste for børn, hvor vi pyntede kirken, havde dæmpet belysning og røgmaskine. Her lå jeg i en kiste i kirken i den time arrangementet varede. Det var en god måde dels at lave noget anderledes, men også en god mulighed for et rum, hvor man på andre præmisser kunne sige noget om liv og død. Det var faktisk et rigtig godt arrangement.

Der er lidt en fortælling om, at der ikke er nogle børn i sognet – og andre sogne har måske lidt samme fornemmelse. Men der synes jeg, ikke altid at man skal tænkte i kvantitet. Hvis der kommer en håndfuld børn, som har en rigtig god oplevelse, så er det arbejdet værd. Ja, selv hvis der faktisk kun er en familie med to børn i hele sognet, så skal der være noget til den ene familie.