Tid og sted
15. april 2021 Kl. 14:30 - 0:00
Ringsted SognegårdPris
Undervisningen er gratis for kontaktpersoner og formænd i menighedsråd, der er medlem af Lands-foreningen af menighedsråd. Du skal dog betale i alt 775 kroner inkl. moms for forplejning. Prisen dækker kaffe/te, kage, aftens-mad, drikkevarer og snacks på alle fire moduler.
Yderligere info
Datoer og sted for uddannelsen
Alle modulerne afvikles fra kl. 14.30-21.00
Modul 1: 15. april
Modul 2: 5. maj
Modul 3: 26. maj
Modul 4: 17. juni
Første modul af uddannelsen afholdes virtuelt
Bliv en bedre leder med en skræddersyet
efteruddannelse
Som kontaktperson er der brug for en bred vifte af kompetencer. Med en målrettet lederuddannelse får du mulighed for at øge dine kompetencer og blive en bedre leder for medarbejderne og en god partner i samvirket med præsten. Idet formand og kontaktperson ofte sparrer om opgaverne kan du som formand også tilmelde dig dette kursus.
Folkekirkens Lederuddannelse er den første lederuddannelse, der er udviklet specielt til kontaktpersoner og formænd i menighedsråd. Med afsæt i Landsforeningens erfaringer får deltagerne konkret og opdateret viden om rollen som leder.
I løbet af uddannelsen får du et overblik over kontaktpersonens opgaver, og du får konkrete redskaber, der kan bruges i den daglige ledelse. Uddannelsen indhold varierer mellem juridiske personaleforhold og konkrete oplæg om, hvad god ledelse er i praksis.
Efter et afsluttet uddannelsesforløb har du fået:
• Viden om god ledelse og ledelsesopgaver i folkekirken
• Viden om rammer og regler
• Viden om og overblik over kontaktpersonens rolle, ansvarsområder og opgaver samt hjælp til at strukturere dem
• Konkrete praksisnære redskaber, der kan bruges i det daglige
• Erfaringsudveksling med kontaktpersoner fra dit lokalområde.
Indhold
På uddannelsens fire moduler kommer vi bl.a. omkring:
• Folkekirkens struktur
• Menighedsrådet som arbejdsgiver (ledelsesret og pligt)
• Kontaktpersonens opgaver, herunder bl.a. arbejdstidsplanlægning, rammetid og rådighedstid, ferie og sygdomshåndtering, lønforhandling
• Kodeks for god ledelse i folkekirken
• Udarbejdelse af personalepolitik
• Ansættelse af medarbejdere
• Kommunikationsteori og de gode samarbejdsrelationer
• Den anerkendende tilgang
• Distanceledelse
• Forebyggelse og håndtering af konflikter
• Arbejdsmiljø, herunder bl.a. viden om den årlige arbejdsmiljødrøftelse, APV og MU
Form
Undervisningsformen er en blanding mellem oplæg fra konsulenter, diskussioner i plenum, forskellige praktiske øvelser, gruppearbejde, individuel refleksion og hjemmeopgaver. Underviserne er erfarne konsulenter fra Landsforeningen.
Tilmelding
Hvis du gerne vil tilmelde dig uddannelsen skal du sende en mail til kursus@menighedsraad.dk
Uddannelsesbevis
Landsforeningen udsteder uddannelsesbevis, når du har deltaget i de fire moduler.