Distriktsforeningerne skal redefinere sig selv

De er der, og de udgør en væsentlig del af Landsforeningens bagland. Men distriktsforeningerne under Landsforeningen er ikke synlige nok. Det mener Bent Engelbrecht, menighedsrådsformand for Kirken i Hinnerup og nyvalgt medlem af bestyrelsen i Favrskov Distriktsforening i Aarhus Stift.

– Tiden er løbet fra distriktsforeningerne, som vi kender dem med fælles busture, foredrag og andre former for selskabelighed. Jeg har dog i år set et godt eksempel på, hvordan et stifts distriktsforeninger går sammen om et aktuelt inspirationskursus, der kan lette arbejdsbyrden for menighedsrådene. Alligevel oplever jeg, hvordan interessen er faldet markant for distriktsforeningernes arbejde, og derfor er der behov for at se på, hvordan vi skal agere i fremtiden, siger Bent Engelbrecht.

Han nævner årets generalforsamling i Favrskov Distriktsforening som et eksempel. Her var meget få medlemmer mødt frem, og netop det lave antal fik Bent Engelbrecht til at tage ordet for at advare mod foreningens snarlige død. Han blev opfordret til at gå ind i bestyrelsen.

– Det takkede jeg ja til, for jeg vil gerne være med til at se på, hvordan vi i fællesskab kan udvikle distriktsforeningerne. Jeg ser gerne, at foreningerne får en mere aktiv rolle, hvor vi i lighed med Landsforeningen kan komme med kirkepolitiske udmeldinger. Det kan være i spørgsmålet om menighedsrådene som arbejdsgivere eller i den aktuelle debat, siger Bent Engelbrecht og fortsætter:

– Jeg ser gerne, at vi som distriktsforening blander os i debatten, også den offentlige. Fx om arbejdsbyrden for de små menighedsråd. Ved at have en mere aktiv rolle kan vi gøre opmærksom på os selv og menighedsrådenes arbejde.

Bestyrelsen for Favrskov Distriktsforening er allerede i gang med at arrangere et møde om arbejdsgiveransvaret i menighedsrådene, og på næste bestyrelsesmøde udarbejdes en handlingsplan for udvikling af distriktsforeningen. Indflydelse på budgetsamråd

Bent Engelbrecht er cand.merc. og stifter af og tidligere direktør for konsulentfirmaet Ankerhus. I dag er han selvstændig konsulent, er medlem af Kirkekonsulenter og medforfatter til bogen ”Menighedsrådsarbejde i praksis”. På den måde kender han folkekirkens krinkelkroge og ved, hvor mulighederne og udfordringerne ligger. Gennem de seneste år er provstierne begyndt at spille en stadig større rolle, og ifølge Bent Engelbrecht er det netop denne driftighed, der er med til at presse distriktsforeningerne.

– Vi kan ikke komme uden om, at velfungerende provstier gør nogle gode ting i det lokale kirkelige landskab. Det gælder for eksempel her i Favrskov, hvor vi har et dygtigt og kompetent provstiudvalg. Provstiet har i flere år haft ansat en personalekonsulent, som vi i menighedsrådene gør megen brug af, siger Bent Engelbrecht.

Alligevel ser han faresignalerne.

– Provstierne er en del af det officielle hierarki i folkekirken, og når den øgede indflydelse, de får, sker på bekostning af distriktsforeningerne, har vi et problem. Som distriktsforening skal vi derfor varetage de demokratiske interesser i det folkekirkelige system, og derfor skal vi være et konstruktivt med- og modsvar. Det kan for eksempel ske ved, at lovgivningen åbner mulighed for, at distriktsforeningerne også har plads ved budgetsamrådene, siger Bent Engelbrecht.

I det hele taget ser han gerne, at der kommer et mere formelt samarbejde mellem distriktsforeningerne og provstierne.

– Der er mange emner, der har fælles interesse. Det kan være som samtalepartner med provstiet om fælles provstianliggender, at koordinere kompetencebehovet og uddannelsesmulighederne for menighedsrådsmedlemmerne, siger Bent Engelbrecht.

En tættere dialog med Landsforeningen

Men også på de indre linjer skal distriktsforeningerne være mere synlige. Det gælder ikke mindst i forholdet til Landsforeningen, og derfor ser Bent Engelbrecht gerne, at distriktsforeningerne er mere aktive, når der skal udarbejdes høringssvar.

– Overordnet skal vi som distriktsforeninger skabe en viden hos menighedsrådsmedlemmerne om, at vi er deres bindeled til Landsforeningen. Det er nemlig ikke tydeligt nok, så det vil gøre det lettere at tale om de mange fordele ved medlemskabet, som for eksempel at menighedsrådenes arbejdsgiveransvar er lettere med en landsforening i ryggen, siger Bent Engelbrecht og fortsætter:

– Jeg tror på, at distriktsforeningerne har en fremtid. Men det kræver en indsats. Jeg er ikke ude på bare at give kunstigt åndedræt, men jeg vil ikke afvise, at tingene skal ske på en anden måde.