Driften fylder

Baptisterne adskiller sig fra en del andre protestantiske trossamfund ved at have voksendåb og ikke barnedåb, fordi man aktivt skal vælge troen til. Kirken, som var den første frikirke i Danmark, er ellers på mange andre punkter sammenlignelig med folkekirken. Dog er der en vigtig undtagelse. Bethelkirken har en langt større gruppe unge medlemmer end de fleste sogne.

- Man er medlem, når man bliver døbt. De yngste medlemmer er 10-12 år, men de fleste nye medlemmer vælger at blive døbt, når de er 15-16 år. Dåben gør, at vi har en stor gruppe unge i vores menighed, fortæller Steen Andersen, formand for menighedsrådet i Bethelkirken i Aalborg.

Han har været formand for menighedsrådet siden nytår, men har siddet i rådet i fire år. Ligesom i folkekirken er man valgt for fire år, men der er valg hvert andet år, hvor halvdelen af pladserne skiftes ud. I Bethelkirken, som har 300 medlemmer i menigheden, er der fem pladser i rådet: En formand, en næstformand, en sekretær og to menige medlemmer.

Rådet konstituerer sig umiddelbart efter valget, så man ved ikke, hvilken post, man får, når man stiller op til valg. Kassereren er modsat i folkekirken ikke en del af menighedsrådet, fordi Bethelkirkens vedtægter siger, at han eller hun skal stå uden for. De to præster og en teologisk ungdomsmedarbejder er også en del af menighedsrådet ved Bethelkirken.

Der er menighedsrådsmøde en gang om måneden, og før hvert møde er der en ”huddle” (udtryk fra basketball, hvor spillerne står i ring inden kampstart: red). En af præsterne har typisk en indledning, og derefter er der en runde, hvor alle fortæller lidt fra deres liv. Indledningen tager en halv times tid, og derefter begynder selve mødet, hvor der er en dagsorden, som man kender det bestyrelsesarbejde og lignende.

-Der er driftspunkter og visionspunkter, hvad drømmer vi om, og hvor vil vi gerne hen med kirken. For os i rådet er der et ønske om at tale mere om visioner, men det ender ofte i snakke om drift og praktiske ting. På sidste møde var et af punkterne en indsats i Afrika. Vi snakkede blandt andet om, hvilke projekter i Rwanda, vi skal støtte fremover og samle penge ind til. Et andet punkt af mere driftsmæssig karakter var, at formanden for ejendomsudvalget var inviteret med til en del af mødet. Vi snakkede om udvalgets arbejde og et akut behov for kloakrenovering samt planerne om at etablere et lagerrum, og renovation af et tag.

Møder tager tid

Menighedsrådsmøderne er sat til at vare fra 19-21.30, men det sker ofte, at tiden overskrides. Steen Andersen kunne godt tænke sig, hvis lidt mere af menighedsrådets tid gik med samtaler om tro i stedet for snakke om drift.

-Men det har også noget at gøre med, hvor god man er til at uddelegere og få frivillige til at overtage opgaver. Hos os har vi en dygtig kasserer, og det har stor betydning. Driften af økonomien kører godt, kan man sige. Det er snakken om, hvordan vi overordnet set får en bedre økonomi, som fylder meget.

Når det gælder kirkelivet, giver den store aldersspredning blandt medlemmerne ind i mellem nogle udfordringer.

-Vi ser det tydeligt med søndagsgudstjenesten. Her er der en del af de ældre, som synes, gudstjenesterne er blevet for ungdommelige, mens de unge nok tidligere syntes, gudstjenesterne var lidt for kedelige. Vi forsøger at favne så bredt som muligt, men det er svært at ramme alle, siger formanden for menighedsrådet.

I en standard gudstjeneste er alderen fra cirka 20-60 år, foruden børnene, for hvem der er Børnekirke på 1. sal under en del af gudstjenesten. Derfor holdes der en gang om måneden en klassisk gudstjeneste, hvor alderen hos deltagerne er højere. Her er der mere fokus på salmer og liturgi, mens de øvrige gudstjenester har rytmisk musik og andre indslag. Der er også en tredje gudstjenesteform, som er hver onsdag og kaldes for ”dagligstuen”. Her sidder deltagerne i sofaer sammen, op til 60 unge fra gymnasiealderen til omkring 30 år deltager i ”dagligstuen”.

-Generelt drømmer jeg som privatperson og medlem af menighedsrådet om, at vi kan finde en gudstjenesteform, som kan rumme alle. Vi har en del af de ”ældre” baptister, som ikke føler sig hjemme i den søndagsgudstjeneste, der er i dag. Det er en udfordring, som jeg håber, vi kan finde løsninger på, så vi ikke er to grupper i kirken, men en samlet.

Kirken er et mødested

Hen over ugen er der mange aktiviteter i Bethelkirken, flere hundreder har deres gang i lokalerne. Spejderne mødes, frivillige mødes for at arbejde med integration af flygtninge, en seniorcafé holder åbent, og mange andre grupper har møder. Steen Andersen fortæller, at han bliver lidt forpustet, når han tænker på alt det, som sker.

Bethelkirken er med sine omkring 300 medlemmer en af de største menigheder i Baptistkirken. Der er landskonference hvert år for hele Baptistkirken i Danmark. Her deltager alle menigheder med tre delegerede, uanset størrelsen på menigheden. Det er ikke nødvendigvis folk fra menighedsrådene, der repræsenterer menigheden ved landskonferencen, og de delegerede vælges en gang om året.

Steen Andersen har været til landskonference mange gange og også været delegeret et par gange. Det er her, man blandt andet snakker om kirkens vedtægter og kirkens fremtid i et større perspektiv.

-Min vision for vores lokale kirke er, at vi skal blive midtbyens kirke i Aalborg. I et større perspektiv er det sådan, at frikirker altid er udfordret på økonomien, fordi vi alene lever af de midler, vi kan samle ind hos medlemmerne. Så vi drømmer i kirken om engang at kunne samle så mange penge ind, at vi kan drive alle de aktiviteter, vi gerne vil.