Fælles hus giver meget mere end husly

I Klinkby nær Lemvig har man et ”alt i et”-hus med hal, multisal, industrikøkken, skolekøkken og menighedslokale. Lige op og ned ad Klinkby Skole, der lejer  sig ind i lokalerne i dagtimerne. Det fungerer rigtig godt, men det er heller ikke kommet helt af sig selv. “Alt i et”-huset, der   stod færdigt i efteråret 2013, er derimod resultatet af et lokalsamfund, der stod sammen og fik vendt en historie om mulig skolelukning til en historie om lokal udvikling.

Ét hus samler det hele

I ”Alt i et”-huset er der tilbud om idræt, fællesspisning, foredrag, kirkelige tilbud og samvær for unge og gamle. Tilbuddene kommer fra blandt andet den lokale boldklub, gymnastikforeningen, Familie og Samfund, ungdomsklubben og menighedsrådet – og ifølge Anders Mejdahl, der er menighedsrådsformand i Hove, Hygum og Tørring, har det nye hus betydet rigtig meget for den lokale udvikling:

– Huset betyder, at vi – foreninger  og menighedsråd – får mere og mere sammen. Vi har fået en fælles base. Det er her, vi har alle vores aktiviteter, og kan vi hjælpe hinanden, gør vi det. Menighedsrådet har også fået nogle rigtig dejlige faciliteter, og jeg tror, at beboerne har fået flere tilbud, end de ville have fået uden huset og samarbejdet.

Formanden har kun godt at sige om det tætte lokale samarbejde, der tog sin begyndelse i 2010, hvor røster begyndte at tale om, at man måske skulle nedlægge den lokale skole i stedet for at renovere den, som det ellers var planlagt:

– Vi satte lokalt alle kræfter ind på at få overbevist politikerne i Lemvig Kommune om, at skolen skulle bevares og sættes i  stand, og det lykkedes. Der blev sat 10 millioner af til renovering, og skolen fortsatte med 0.-6. klasse. Vi ville gerne i samme  ombæring have bygget bl.a. en multisal, så skole og hal blev forbundet, og så vi kunne få samlet aktiviteter, der ellers lå lidt  spredt rundtomkring i sognene. ”Alt i et”-huset kostede i alt 8 millioner, og heraf blev de 4,5 millioner kroner samlet ind fra private, foreninger og virksomheder i området. Derudover blev der lagt cirka 3.000 frivillige timer i byggeriet, så vi kunne få  bygget det, vi gerne ville, fortæller Anders Mejdahl.

Det var dog ikke en selvfølge, at menighedsrådet skulle være en del af det nye hus. Menighedsrådet manglede en  konfirmandstue, og nogle i menighedsrådet syntes, at rådet skulle købe en gammel lærerbolig. Andre var helt uenige og mente, at kirken skulle ind i det hus, hvor alle andre foreninger samledes. Uenigheden udløste et kampvalg i et af de tre sogne, der føder medlemmer til det fælles menighedsråd i pastoratet, ved menighedsrådsvalget i 2012. Resultatet blev, at der i det nye råd var fuld enighed om, at menighedsrådet skulle være med i samarbejdet om det nye hus.

Leje i stedet for eje

Viljen til at være med var altså til stede, men det viste sig, at det ikke var helt let at få lov at være med for menighedsrådet. Lovgivningen viste  sig at drille, for det var ikke tilladt for menighedsrådet at eje noget i fællesskab med andre. Derfor blev løsningen, at Klinkby Hallen oprettede et 65 m2 stort lokale med egen indgang, som menighedsrådet lejer sig ind i. Lidt privat, men åbner man en enkelt dør, er alle de fælles faciliteter på den anden side. Og det betyder noget, mener Anders Mejdahl:

– Det at være i samme hus påvirker os på den måde, at vi naturligt bliver tænkt ind, når de andre foreninger arrangerer noget. Da den nye multisal og det nye ”Alt i et”-hus skulle indvies, kom arrangørerne selv og spurgte, om vi ikke skulle starte arrangementet med en friluftsgudstjeneste. Og da boldklubben for nylig holdt 75-års jubilæum, blev menighedsrådet inviteret til at deltage i en foreningsturnering, og vi stillede hold og deltog i turneringen og fejringen på lige fod med de andre  foreninger. Hvis vi arrangerer noget, beder om hjælp eller inviterer de andre foreninger, så er der ingen afstand. Vi oplever også, at der er flere, der deltager i vores arrangementer. Det betyder ikke længere noget, hvem der arrangerer. Indgangen er den samme, og folk er vant til at komme i huset.

I foråret oprettede foreningerne og menighedsrådet et fælles lokalråd, der formaliserer det vidt forgrenede samarbejde, og det forventer Anders Mejdahl vil betyde et endnu tættere samarbejde.

Flere gode historier på vej

Menighedsrådet i Hove, Hygum og Tørring er ikke det eneste, der har gode erfaringer med lokalt samarbejde, og snart bliver fem andre eksempler offentliggjort. Syddansk Universitet barsler nemlig i oktober med en rapport om samspillet mellem menighedsråd og lokalråd. En af forskerne bag, sociolog Helle Rotbøll Randløv, har holdt fokusgruppeinterviews med seks forskellige menighedsråd og de foreninger eller lokalråd, som de samarbejder med rundt i landet, for at finde ud af, hvordan man samarbejder lokalt, hvad man samarbejder om – og hvad der er kommet ud af samarbejdet. Svarene på de spørgsmål vil hun dog ikke løfte sløret for endnu:

– Det er muligt, at der er nogle ting, der går på tværs af de seks eksempler på lokalt samarbejde, men jeg er ikke kommet så langt i analysen endnu. Og lige nu ser det mere forskelligt end ens ud, fortæller forskeren, der selv er overrasket over, at der  har vist sig at være stor forskel på den måde, det lokale samarbejde foregår på.

Resultaterne af undersøgelserne  og rapporten bliver fremlagt på konferencen ”Kirkens engagement i lokalsamfundet” d. 6. oktober, som Kirken på landet, FUV og Landsforeningen af Menighedsråd står bag.