En generel tendens i samfundet og ændrede forsikringsvilkår er årsagen til færre anmeldte forsikringssager. Foto: Colourbox.
Af: Alex Kjær
Folkekirkens Forsikringsordning under Fællesfonden er ikke et center, der er sat i verden for at generere overskud. Målet er at holde et rundt nul i forholdet mellem udgifter og indtægter, og derfor er 2019 præmiefrit for forsikringstagerne, som er alle sogne, provstier, stifter og fællesfondens institutioner i Danmark.
De senere år har der været et stort overskud i pengebeholdningen, og det kommer nu i 2019 medlemmerne i ordningen til gode.
Hans-Henrik Nielsen, medlem af bestyrelsen for Landsforeningen af Menighedsråd, har været til et af de regelmæssige møder Landsforeningen har med Forsikringsenheden og fortæller, at netop fastsættelsen af forsikringsbidrag var et af de emner, der blev talt om.
- Udfordringen er, at præmierne fastsættes ud fra en forventning om det kommende års hændelser. Det er så at sige et kvalificeret gæt, og her kan det være svært at ramme helt præcist. Men det tilstræbes selvfølgelig, at de indbetalte penge passer med den sum, der altid skal stå til dækning af større udgifter, samt årets udbetalinger til skader.
Når man dykker ned i skadesudbetalingerne, er det især inden for tyveri, indbrud og hærværk, at der er sket et betragteligt fald i antallet af anmeldte sager.
På det område modtog forsikringsenheden i 2016 433 skadesanmeldelser af 1002 i alt, i 2017 var det 388 af 925, i 2018 316 af 626, og i år er der indtil videre modtaget 131 af 286. Kigger man specifikt på indbrud, har tallet været faldende i så stor grad, at der sidste år blot var seks tilfælde, og i år har der indtil nu været tre.
En generel tendens
Faldet i anmeldte forsikringssager skyldes ifølge Hans-Henrik Nielsen især to ting.
- Dels er det en generel tendens i samfundet, at antallet af indbrud og tyverier er faldende i forhold til tidligere, dels er selvrisikoen blevet forhøjet fra 6.000 kroner til 15.000. Det gør selvfølgelig, at en del sager, som tidligere ville blive anmeldt, nu ikke bliver det.
Han tilføjer, at en del kirker også er blevet bedre til at sikre bygningerne, fordi der har været øget fokus på netop det.
Stigningen i selvrisiko blev indført i 2017 og skyldes primært, at der kom nogle flere ting med i dækningen, blandt andet skjulte rør i bygninger. Så for at imødegå forventede, stigende forsikringsudbetalinger, var det nødvendigt at hæve selvrisikoen.
Kigger man på tallene de seneste år, er antallet af skader, der udløser forsikringsudbetalinger faldende, mens betalingernes gennemsnitlige størrelse til gengæld er stigende. Det hænger selvfølgelig også sammen med ændringen i selvrisiko, at der er færre, men større skader.
Generelt ser der i 2019 heldigvis ud til at blive færre skader og mindre erstatninger, end der er budgetteret med.
Hans-Henrik Nielsen har et råd til menighedsrådene, når det gælder bygninger. Ved syn, både det almindelige, årlige syn og provstesyn, er det vigtigt at være opmærksom på skadesforebyggelse, så man undgår snigende skader, som for eksempel at få skimmelsvamp eller andre skader. Det samme er tilfældet ved nybyggerier og ombygninger, hvor god konstruktion og bygning kan forhindre senere skader.
Skimmelsvamp er ikke dækket, hvis det opstår isoleret, men hvis det kommer som følge af en anden skade, kan det muligvis være omfattet af forsikringen.
Er uheldet ude, og der er brug for at starte en forsikringssag, skal menighedsrådet gå på Den Digitale Arbejdsplads og bruge Forsikringshåndbogen, som findes under håndbøger.