Fra pæn og plejet til vild og naturlig
I Havdrup Menighedsråd har man arbejdet med at udvikle kirkegården til at være mere naturlig. I dette efterår tages første spadestik til en plan om at lave præstegårdsjorden om til et rekreativt område - for både mennesker, dyr og insekter. Hensynet til klimaet spiller en stor rolle i planerne.
Havdrup Kirkegård er blevet mere naturlig og "vild". Her ses menighedsrådet på tur i den mest vilde del af kirkegården, hvor man blandt andet har sat bistader op. Foto: Privat.
Havdrup Menighed er blandt de mange, der de senere år er gået i gang med at omlægge kirkegården. Her har den grønne omstilling ligget i bevidstheden, selvom om det er de færre kistebegravelser, der er årsagen.
- Det har været vigtigt for os, at kirkegården udvikler sig på en klimavenlig måde. Derfor har vi fx samarbejdet med en biavler, der har sat et par bistader op. Vi har også valgt at plante de tomme gravsteder til med stauder og løgplanter, for at tilgodese insekter og fugle. Samt gøre det nemt for vores kirkegårdsansatte. Og så er sidegevinsterne, at det er nemmere at passe den, og at vi en stor del af året har blomster til udsmykning af kirken, siger Marianne Hauge, menighedsrådsformand ved Havdrup Kirke.
Hun roser særligt sognepræst Kristine S. Hestbech samt både den tidligere og nuværende graver for inspiration og engagement i omlægningen.
- Men det er også noget, vi går op i menighedsrådet, og vi er ret enige på tværs af rådet om, at det er vigtigt at prioritere naturen og værne om klimaet, siger Marianne Hauge.
Adgang til vild natur giver kvalitet
Nu er det præstegårdsjorden der står for tur. Menighedsrådet har i foråret besluttet en plan for, hvordan en del af de 11,6 hektar nuværende landbrugsjord skal forvandles til et naturparadis for byens borgere samt dyre- og insektlivet.
- Havdrup er et meget dyrket område, så det, at man får adgang til at komme ud i den ”vilde natur” er noget, der vil give stor kvalitet og forhåbentligt blive til stor glæde for os alle i området, siger Marianne Hauge.
Planen er at gå i gang i løbet af efteråret, hvor den første hektar lægges om til blandet frugtlund.
- Oprindeligt ville vi gerne plante skov i det hele, men der er landbrugspligt, så en del af jorden skal dyrkes. Vi begynder derfor i det små og målet er at ca halvdelen af jorden bliver omlagt til natur, fortæller Marianne Hauge.
Menighedsrådet har i processen med planen god hjælp af Roskilde Stifts grønne konsulent Henrik Lerdorf. Desuden har man en tæt kontakt til Solrød Kommune, da omlægningen af præstegårdsjorden kræver tilladelse.
Vi oplever heldigvis stor velvilje fra kommunen, og forventer, at vi får den endelige tilladelse i løbet af dette efterår, siger Marianne Hauge.
Selvom menighedsrådet gerne ser at al jord bliver dyrket økologisk, har man ikke stillet krav til den nuværende forpagter af landbrugsjorden.
- Udfordringen er, at det er et mindre stykke jord, der ligger lidt utilgængeligt og dermed ikke er så attraktivt, siger Marianne Hauge.
Målet er at præstegårdsjorden bliver et stort naturområde med træer og vildtbeplantning, som byens borgere kan færdes i og som dyr, fugle og insekter kan næres af. Og som kan skabe et tættere samarbejde med det øvrige lokalsamfund.
- Vi vil se på, om vi kan få engageret byens borgere i fx et laug, der kan være med til at vedligeholde og udvikle området, ligesom det også vil give mening at få skolen engageret i at bruge det i de fag, der er relevante, er nogle af Marianne Hauge og menighedsrådets ønsker for fremtiden.