Katja Holm: Der er brug for en bedre kommunikation

Katja Holm har det ikke fra fremmede. Hun er datter af tidligere biskop over Aarhus Stift, Kjeld Holm, der fra 1974 og 21 år frem desuden var sognepræst ved Ellevang Kirke i Aarhus. Hun hørte derfor allerede i barndomshjemmet om kirkeliv og alt, hvad der hører til, som fx samvirket i menighedsrådet mellem valgte medlemmer og præster.

- Jeg har altid haft det godt i folkekirken. Det er et dejligt og et trygt sted at komme, og jeg tænkte derfor for et par år siden, at nu var det min tur til at tage en tørn og deltage i det frivillige arbejde, siger det 48-årige menighedsrådsmedlem.

I Frederiksberg Sogn var der flere interesserede end pladser i menighedsrådet. Derfor skulle Katja Holm ligesom de øvrige kandidater fortælle de fremmødte på valgdagen, hvorfor de skulle give deres stemme til lige præcis hende.

- Jeg har i ni år været formand for Dansk Skuespillerforbund, så jeg er vant til kampvalg. Det er ikke noget, jeg ser frem til, men det er en del af den demokratiske proces, og jeg synes, det er vigtigt, at vi har en medlemsfunderet folkekirke, som er lokal forankret.

I hendes barndom og ungdom var det især gudstjenesten om søndagen, som var anledningen til at komme i kirke, og sådan er det stadig, selv om hun også er kommet til børnearrangementer med sin søn. Hun er medlem af Frederiksberg Sogns gudstjenesteudvalg og har også været med i bønneudvalget.

- I forhold til gudstjenesten kan jeg rigtig godt lide den klassiske gudstjeneste, som jeg kender godt gennem mange år. Så på den ene side ønsker jeg ikke forandringer. Omvendt synes jeg, at gudstjenesten skal være for alle, fordi noget af det værste er, når man står i et rituelt rum og føler sig forkert. Derfor skal det måske være mere tydeligt, hvad der skal ske.

Skriftlig vejledning

Hun uddyber, at kirken under gudstjenesten skal gøre sig umage med at forklare de ikke kirkevante, hvad de skal gøre. Det kan fx være, at det bliver sagt højt, hvornår man skal rejse sig og sætte sig. I nogle kirker synger man hosianna, i andre ikke, så det kan også være en ide at have en skriftlig vejledning ved indgangen eller et lignende tiltag.

I Frederiksberg Sogn har de lavet skriftligt materiale om gudstjenesten, og selv om de er enige, kan de godt diskutere. Det oplever hun som en styrke.

- Vi er forskellige mennesker i menighedsrådet, som kommer fra hvert vores sted. Vi er fælles om at forsøge at lave nogle gode rammer for kirkelivet, men vi skal ikke nødvendigvis være enige. Jeg oplever det som givende og udviklende at høre andre synspunkter end dem, jeg selv kommer med. Nogle gange bliver jeg udfordret.

Hun er også i kirkens legatudvalg og aktivitetsudvalget, men har sagt nej til nye opgaver på grund af manglende tid.

- Det giver dårlig samvittighed, når jeg ikke kan komme til et møde i menighedsrådet. Jeg er aktiv i flere sammenhænge, så jeg forsøger at tilpasse mine engagementer, så der bliver tid til det hele.

Udover at sidde i menighedsrådet er hun også frivillig på Livslinien og sidder i forskellige bestyrelser, blandt andet er hun formand for Betty Nansen Teatrets bestyrelse og forkvinde for TV2 Lorrys repræsentantskab.

- I forhold til menighedsrådet er jeg blevet mere skarp på at bruge mine kompetencer der, hvor det giver mest mening. Det gælder også for mine kolleger i rådet, at jeg først nu er blevet klar på, hvad deres specifikke kompetencer er, og hvorfor de har engageret sig i de områder, de har.

En af Katja Holms kompetencer er samarbejde og arbejdsmiljø. Hun arbejder udover jobbet som skuespiller og konsulent i USA som mediator i en virksomhed, hvor de hjælper firmaer og organisationer med at blive bedre til samarbejde og til at løse konflikter.

- Folkekirken er ramt af en række historier i medierne, som handler om dårligt arbejdsmiljø både for de ansatte og i samvirket mellem præster og valgte medlemmer. Det er afgørende for folkekirkens fremtid, at de problemer bliver løst. Derfor er der brug for, at kommunikationen bliver bedre. Fx ved at gøre brug af mediation, som blandt andet handler om at være tydelig og at kunne være uenige på en måde, der ikke påvirker den indbyrdes relation negativt.

Godt arbejdsmiljø

I hendes egen kirke giver medarbejderne udtryk for, at arbejdsmiljøet er godt. Også relationerne mellem de valgte medlemmer og præsterne fungerer. Menighedsrådet er optaget af samarbejde og skal fx nogle dage efter interviewet med Menighedsrådenes Blad mødes på en lørdag til en kursusdag om typologier og samarbejde.

Men da Katja Holm bliver spurgt, om der er møder, som specifikt handler om samvirket mellem præster og valgte medlemmer, siger hun nej med et tonefald, der lyder lettere overrasket.

- Det er faktisk ikke noget, vi har tænkt over, sikkert fordi vores relationer er uproblematiske. Men det kan give mening at have et forum, hvor dagsordenen er samvirke, fordi der så kan dukke ting op, som vi ikke taler om til daglig.

En af de ting, der har overrasket hende, siden hun trådte ind i menighedsrådet, er langsommeligheden og kompleksiteten i folkekirken.

Omvendt har hun også været ude for, at når der opstod akutte problemer, som fx indkøb af nye stole, så var det faktisk muligt at træffe beslutninger og handle hurtigt.

Også i forhold til segmentet af frivillige har det overrasket, hvor mange der er involveret, og hvor mange der skal tales med og høres, når menighedsrådet overvejer at lave ændringer eller sætte nye tiltag i gang.

- Og så er der den strukturelle udfordring, som jeg også har oplevet i andre bestyrelser og forsamlinger, at når nye kommer ind, så sidder der nogle erfarne, som er vant til at gøre tingene på en bestemt måde. Jeg kan godt savne en mere formaliseret inddragelse af nyvalgte menighedsrådsmedlemmer, siger hun og tilføjer, at hun har et godt forhold til både sit menighedsråd og til formanden.

- Men jeg har skullet spørge rigtig meget, og nogle gange har jeg følt, at jeg blev mødt med lidt træthed, når jeg endnu engang skulle have noget forklaret. Jeg efterspørger derfor en bedre introduktion, så de nye hurtigere kan blive kompetente medlemmer af menighedsrådet.

Spørgelyst

Hendes første menighedsrådsmøde i Frederiksberg Sogn husker hun især for netop sin egen spørgelyst. Siden er meget faldet på plads, og hun føler sig i dag på nogenlunde sikker grund, når det fx gælder folkekirkens specielle konstruktion med provstiudvalg, stiftsråd og så videre.

Udover arbejdsmiljø og gudstjenesteliv er hun også optaget af folkekirkens rummelighed.

- Folkekirken opleves ikke altid at være for alle. Jeg kunne godt tænke mig i dialog med det øvrige menighedsråd at arbejde med, hvordan vi i mindre grad kan virke fremmedgørende. Fx er det forskelligt fra kirke til kirke, om man må tage billeder under dåben, eller om man skal vente til bagefter. Det skal være tydeligt for alle.

Fremmedgørelsen ligger i, at hvis man ikke er kirkevant, kan det være svært at følge med i, hvad man skal gøre på et givent tidspunkt. Ritualerne binder det hele sammen, men de ting der sker indimellem kan gøre det svært for folk, der ikke går i kirke så ofte.

Diskussionen handler også om, i hvor høj grad folkekirken skal forny sig, og i hvor høj grad den skal holde fast i traditioner.

- Her er jeg delt og går ind for fornyelse til en vis grad med den grænse, at det også kan blive for poppet. Man behøver ikke danse en bøn, hvis jeg skal sige det lidt provokerende. Det er nok fx at sige, at nu rejser vi os og siger bønnen sammen.

Generelt går hun ind for, at fornyelse ikke skal ske på bekostning af ritualet og ordet.

- Men der er grænsetilfælde, fx når det gælder det nye juleevangelium. Jeg har hørt det gamle i over 30 år, så det har jeg det bedst med. Men jeg kan godt høre, at sproget er gjort mere forståeligt for alle, både kirkevante og kirkefremmede.

Hun kommer til gudstjeneste en-to gange om måneden, og derudover kommer hun indimellem ti andre kirker, fx når hendes søster, som er præst, prædiker.

Følge til dørs

Selv om hun er engageret i forskelligt frivilligt arbejde og i perioder har travlt, er hun ikke afvisende over for at tage yderligere et par perioder i menighedsrådet udover den indeværende.

- Det skyldes især, at jeg synes, mange af de tiltag som vi har sat i gang, er gode. Jeg vil gerne følge dem til dørs og videreudvikle på dem. Jeg oplever også, at jeg bidrager konstruktivt til samarbejdet i menighedsrådet. Jeg er god til at stille spørgsmål, og det kan være godt for processen.

Hun har dog et stort ønske til folkekirken om forandring, hvis hun fortsætter i menighedsrådet mange år endnu.

- Arbejdsmiljø interesserer mig meget, og det er forstemmende, at der nogle steder ikke er styr på arbejdsmiljøet blandt medarbejderne eller i menighedsrådet. Det er nemt at sige, når jeg sidder i et menighedsråd, hvor næsten alt er godt. Men det går simpelthen ikke at se sig sur på andre eller ikke at tage hånd om medarbejderne, når man er valgt af nogle mennesker til at forvalte folkekirkens ve og vel, siger hun og fortsætter.

- Men det sker desværre, fordi vi som enkeltindivider ikke har værktøjer og viden til at håndtere konflikter. Nogle arbejder frivilligt, andre får løn, og samarbejdet mellem de to parter kan skabe et stort behov for at kunne håndtere samarbejde på en fælles måde. Blandt andet hvad angår konflikter. Folkekirken er fællesskab, og det betyder vanvittig meget i vores hverdag, at der er et fællesskab, vi kan være en del af.