Kirkegårdskonference 2020
Hvordan kan kirkegårdene tage et medansvar for de klima- og miljøudfordringer, verden står over for? Det er hovedspørgsmålet på Kirkegårdskonferencen 2020. En engageret graver har gjort sig en del tanker om den sag og endda taget en efteruddannelse for at være klædt på til bæredygtig udvikling. Hendes erfaring er blandt andet, at små initiativer kan stimulere en større interesse.
Bæredygtig udvikling handler både om miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. I vores del af verden er der mest fokus på miljødelen, som blandt andet kan handle om genbrug af materialer. Herlufsholm Kirkegård har fx indrettet en ny afdeling med gravminder af genbrugsglas, som også i sig selv kan genbruges til nye urnenedsættelser. Foto: Jess Schomann.
Af: Tilde Tvedt, landskabsarkitekt, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Kirkegårdskonference
På Kirkegårdskonferencen 5. marts kan man høre mere om bæredygtig udvikling af kirkegården.
Se hele programmet på ign.ku.dk/kirkegaarde,
hvor man også kan tilmelde sig. Konferencen er arrangeret af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning i samarbejde med Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte og Landsforeningen af Menighedsråd.
På Hjerk Kirkegård i Nordvestjylland leverer taget på det nye graverhus vand til de to vandhaner på kirkegården.
Idéen opstod, fordi man kunne spare penge på tilslutningsbidraget til kloakken, hvis regnvand fra taget blev håndteret på stedet.
Og hvorfor så ikke lave en tank og bruge vandet? tænkte graver Solvejg Sieg Sørensen sammen med menighedsrådet.
Dermed var en både billigere og mere bæredygtig løsning en realitet.
Solvejg Sieg Sørensen har været graver i Hjerk siden 2007. Med sig til jobbet havde hun et livslangt engagement i natur og miljø, som også sætter sig tydelige spor i arbejdslivet.
- Det kom ind med modermælken, da jeg voksede op på et husmandssted, som blev dyrket økologisk, længe før det var almindeligt, fortæller hun.
I dag er hendes fokus på bæredygtig udvikling, blandt andet fordi førende forskere ser biodiversitetskrisen som lige så stor som – om ikke større end – klimakrisen.
Lidt mere plads til naturen
På kirkegården i Hjerk arbejder Solvejg Sieg Sørensen på at give naturen lidt mere plads, blandt andet ved at være opmærksom på vilde planter og deres muligheder.
Græsset får lov til at vokse sig lidt længere mellem hver klipning, som foregår på maskinens højeste indstilling.
Dermed får blomstrende planter lidt bedre vilkår og bidrager til biologisk variation.
Nogle gange kører hun også uden om særligt interessante planter, sådan at de får lov til at vokse sig store.
- Jeg tilfører ikke noget, men giver bare plads til noget af det, der kommer af sig selv. Det skal dog også styres, da ikke alle vilde planter kan rummes på kirkegården, fortæller Solvejg Sieg Sørensen.
Og hvad siger de besøgende så til det?
- Der er flest positive reaktioner, men nogle synes bare, at det er ukrudt. Det håndterer jeg alt efter situationen. I menighedsrådet er der også lidt delte meninger, men generelt har vi en god dialog om naturen på kirkegården.
Kan indføres på forskellige niveauer
For 3 år siden førte interessen for bæredygtighed Solvejg Sieg Sørensen helt til Aalborg Universitet, der udbød en efteruddannelse i bæredygtig omstilling. Menighedsrådet var med på idéen, og Kompetencefonden betalte for vikardækning, som gav ro til at skrive den afsluttende opgave ”Bæredygtig omstilling på kirkegårde – hvordan?”.
Her undersøgte Solvejg Sieg Sørensen muligheder og udfordringer. Hun interviewede blandt andet flere graverkolleger om deres erfaringer med konkrete løsninger som kompostering, genbrug af planter og dyrkning af blomster til kirkepynt. Sidstnævnte kan både aflaste miljøet for transport af blomster fra blandt andet Afrika og skabe nye sociale fællesskaber i alterblomsterlav.
Forandringerne kan komme mange steder fra, fx fra graveren, provsten eller stiftsrådet. Men det er vigtigt, at menighedsrådet er med på idéen, hvis omstillingen skal blive effektiv og vellykket.
- I det store billede er det ikke nok, at et par gravere komposterer eller lader naturen få mere plads. På den anden side er det langtfra nytteløst, for det kan tjene som inspiration, og bæredygtig udvikling kan indføres på forskellige niveauer, mener Solvejg Sieg Sørensen.
Det kan være den enkelte medarbejder, der fx tænker bæredygtighed ved indkøb af materialer. Det kan også være en fælles beslutning i sognet om, at man arbejder mod at gøre driften af kirkegården mere bæredygtig. Endnu mere vidtgående kan man blive en del af netværket Grøn Kirke, som også omfatter omstilling i kirkens øvrige liv.
Hjælp til at komme i gang
Solvejg Sieg Sørensen bruger blandt andet sin nyerhvervede viden som konsulent for Grøn Kirke, som hun roser for at have gjort en stor forskel i forhold til at hjælpe kirker og kirkegårde med at tænke i bæredygtighed.
- Hvis man som medarbejder gerne vil i gang, kan det være en god idé at starte med noget, man kan vise frem som eksempel, foreslår hun.
Det kan så være afsæt for at tage bæredygtig udvikling op med menighedsrådet. Hjemme på Hjerk Kirkegård planlægger Solvejg Sieg Sørensen at skrive om sine initiativer for naturen i kirkebladet og måske også sætte et par forklarende skilte. Små eksempler som inspiration til mere.