Kirken skal gøres mere folkelig

Byggekraner strækker hals, boligblokke skyder op, og nye boligområder breder sig gennem bybilledet. Overalt i Aarhus og andre storbyer herhjemme vokser befolkningstallet eksplosivt i disse år. Og det kan mærkes i bykirkerne.

Derfor søsatte biskop Henrik Wigh-Poulsen projektet ”Kirken i Byen” for godt et år siden og udpegede provsten i Aarhus Nordre Provsti, Esben Thusgård, til at være leder af det. For én ting er, at Aarhus forventes at vokse med godt 120.000 indbyggere frem mod 2050. Noget andet er, at der sker store kulturelle forandringer i de her år, som folkekirken skal være parat til at møde, fortæller Esben Thusgård.

– Flere og flere bosætter sig alene. Familiebegrebet er blevet langt mere mangfoldigt. Der er opbrud, og traditioner er svære at etablere, fordi folk flytter, før man får genset hinanden. Det er alt sammen en udvikling, vi kan vælge at begræde. Men jeg synes, det er mere interessant, at vi forholder os til den og møder mennesker og deres behov dér, hvor de er, siger han.

Folkekirken skal gøres relevant

De senere år har folkekirken været meget optaget af de udfordringer, som affolkningen af landområder giver. Men flere mennesker i byerne betyder ikke nødvendigvis flere mennesker i kirkerne, fortæller Esben Thusgård, og i Aarhus Domsogn er dåbsprocenten faldet til 50.

– Det må jo være, fordi kirken ikke forekommer at være relevant for dem. Det må vi gøre noget ved, siger han og fortsætter:

– Mit udgangspunkt er, at folk har en længsel efter at diskutere eksistentielle spørgsmål, og at der er en lyst til at vide mere om tro og kristendom. Vi skal blive bedre til at lytte til, hvad det er for nogle spørgsmål, folk stiller, hvilke temaer de gerne vil samtale om, og hvor det skal foregå.

LÆS MERE: Esben Thusgaards oplæg fra Folkekirkemødet

Demokrati i hverdagen

Svarene på de spørgsmål har projektet ”Kirken i Byen” yderligere to år til at finde. Projektet skal desuden skabe debat om, hvad kirkens rolle i byen er, og hvad byen vil med kirken. Den del af opgaven varetages af et ph.d.-projekt, der påbegyndes til september, som er kommet i stand i et samarbejde mellem Aarhus Stift, Aarhus Kommune og Aarhus Universitet.

– Demokratiet i folkekirken opnås ikke alene ved et menighedsrådsvalg hvert fjerde år. Det skal også afspejle sig i vores daglige arbejde, at det er en folkekirke. Vi kan for eksempel invitere til et eftermiddagsarrangement, hvor vi diskuterer, hvilke tilbud kirken skal have. Og vi kan skabe nogle mere folkelige mødesteder, der bidrager til civilsamfundet lokalt, siger Esben Thusgård og fortæller, at Aarhus Domsogn har købt sig ind i et badehus på havnen, hvor der skal være aktivitetshus:

– Det er godt set af domsognet. Det handler om, at vi som kirke bliver en del af folkeligheden og kulturen i byen. Byen er ikke længere bare et indkøbssted. Den er et mødested. Det skal kirken også være, så folk kan slå ind forbi, når de alligevel er i byen, siger han.

Kirken ud i byrummet

Derfor har Esben Thusgård også etableret et samarbejde med Aarhus Kommune og fået folkekirken involveret i den lokale byplanlægning. Målet er at tænke kirkerummet og kirkens aktiviteter ind allerede fra de første streger hos stadsarkitekten. Og han oplever, at entreprenører, arkitekter og kommune er samarbejdsvillige, når det kommer til at tænke kirken ind i byrummet. Den håndsrækning skal kirken gribe frem for at sidde med korslagte arme, alt imens byen forandrer sig.

– Gudstjenesten er selvfølgelig det, vi er her for, men gudstjenesten har aldrig stået alene. De folkekirkelige samtaler om det, der angår os dybest, har altid stået ved siden af. Nogle mennesker går i kirke hver søndag. Andre kommer der en gang om året for at samle ind til Folkekirkens Nødhjælp. Definitionsretten af, hvad der er kirkeligt relevant, skal vi turde give fra os til dem, der kommer eller gerne vil komme, siger Esben Thusgård.

Målet med projektet er, at alle erfaringer og initiativer i Aarhus skal kunne bredes ud til bykirker i resten af landet.

– Ellers er det jo bare en Aarhushistorie.