Konstituering

Formand
Formanden er menighedsrådets ansigt udadtil. Formanden leder møderne, kan skrive under på menighedsrådets vegne, men han eller hun bestemmer ikke over menighedsrådet.

Formanden kan også i hastesager træffe beslutninger på vegne af menighedsrådet mellem rådsmøderne.

Opgaverne omfatter blandt andet:

• At forberede og indkalde til menighedsrådsmøder og sørge for, at dagsordenen bliver udarbejdet.

• At fungere som ordstyrer og mødeleder på mødet og bestemme rækkefølgen af dagsordenen.

• At sørge for, at menighedsrådets beslutninger bliver ført til protokols og bliver ført ud i livet.

• At underskrive regnskaber, aftaler indgået med andre sogne, personale og leverandører. Nogle gange underskriver formanden sammen med menighedsrådets underskriftsbemyndigede.

Næstformand
Næstformandens opgave er at overtage formandens opgaver, hvis han eller hun er fraværende. Tit fungerer næstformanden også som formandens nærmeste sparringspartner i praktiske spørgsmål.

Kasserer
Menighedsrådets kasserer sørger for, at menighedsrådet har overblik over regnskab, økonomisk prioritering og forvaltning af ligningsmidlerne.

Menighedsrådet beslutter, om kassereren selv skal varetage de praktiske opgaver, eller om der skal hyres en ekstern regnskabsfører til det.

Opgaverne inkluderer:

• At betale regninger og løn.

• At give resten af menighedsrådet løbende opfølgning på budget og regnskab.

• At udarbejde budgetter og regnskaber.

NB: I mange råd får den valgte kasserer hjælp til arbejdet af en ekstern regnskabsfører.

Kontaktperson
Kontaktpersonen er den daglige leder i forhold til menighedsrådets ansatte. På den måde er personen bindeleddet mellem menighedsråd og ansatte.

Opgaverne er blandt andet:

• At have den daglige kontakt til de ansatte.

• At oplyse, om de opgaver, som menighedsrådet har besluttet, skal sættes i gang.

• At beslutte, hvordan arbejdsopgaverne skal tilrettelægges, og have drøftelsen med de ansatte om deres ansættelsesforhold.

• At ansætte vikarer og slå faste stillinger op, når menighedsrådet har besluttet det.

• At udarbejde arbejdstids- og ferieplaner.

• At tage sig af sygemeldinger.

• At gennemføre lokale lønforhandlinger.

• At indkalde til medarbejdermøder, udviklingssamtaler og arbejdspladsvurdering.

NB: Kontaktpersonen er ikke daglig leder for præsten, den rolle har provsten. Menighedsrådet kan beslutte, at jobbet deles mellem kontaktpersonen og en præst, eller oprette et personaleudvalg, som støtter kontaktpersonen i arbejdet. Menighedsrådet kan også beslutte at gå sammen med andre sogne om at hyre en personalekonsulent til at hjælpe kontaktpersonen.

Kirkeværge
Kirkeværgen kan man måske med et nutidigt ord kalde for menighedsrådets vicevært. Det er menighedsrådet, der selvstændigt tager stilling til funktionen, men overordnet fører kirkeværgen tilsyn med kirken, menighedsrådets andre bygninger og kirkegård.

Ved større vedligeholdelsesprojekter er det typisk også den person, der er tovholder og står for kontakten til håndværkere.

Opgaverne fastlægges af menighedsrådet og kan derfor variere fra sted til sted. Personen behøver ikke at være valgt til rådet for at blive kirkeværge.

Opgaverne inkluderer ofte:

• At tage hånd om akutte problemer.

• At rekvirere håndværkere.

• At være tovholder på bygge- og vedligeholdelsesprojekter.

• At anmelde forsikringsskader til Folkekirkens Forsikringsenhed.

• At ajourføre kirkens forsikringer.

Sekretær
Det er menighedsrådet, der definerer sekretæropgaverne. Tit hjælper sekretæren formanden med praktiske opgaver.

Hvis man har en kordegn, kan det også være kordegnen, der er sekretær for menighedsrådet.

Opgaverne kan være:

• At tage notater under møder.

• At skrive breve, notater mv.

• At føre protokollen.