26. JANUAR 2018

Oplivende at høre folk interessere sig for kirkegården

Inddragelse af brugerne bliver mere og mere aktuelt, fordi mange kirkegårde står over for store ændringer. Derfor er samspillet med brugerne også temaet for årets kirkegårdskonference. I Erritsø Sogn var et borgermøde med til at forankre planerne om at omlægge den gamle kirkegård.

COLOURBOX16782162.jpg

Af: Tilde Tvedt, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Lige uden for Fredericia ligger Erritsø Sogn med godt 4.000 indbyggere. En landsbykirke i røde sten med tilhørende kirkegård er centrum. Kirkegården betjener også Lyng Sogn med 5.400 indbyggere. I dag er der 40-50 døde årligt i de to sogne, men tallet forventes at stige til ca. 70 over de kommende 20 år. 

- Vi mangler plads i byerne og har samtidig brug for mere grønt. Her kan kirkegårdene få en ny rolle, der kræver mere kontakt med brugerne - Natalie Gulsrud, Københavns Universitet

En ny kirkegård var under overvejelse, men man valgte i stedet at give plads til flere ved at omlægge den gamle kirkegård. Gravstederne er for korte til nutidens kister, og gangene så smalle, at man ikke kan komme til med maskiner.

Planlagt åbenhed

Menighedsrådet gik i gang med projektet sammen med Henning Looft fra moos+looft landskabsarkitekter og overvejede nøje, hvornår planerne skulle ud til offentlig diskussion, fortæller formand Jørn Lauridsen. - Vi er valgt til at repræsentere sognet, og derfor var det holdningen, at det var os, der skulle lave et forslag, før vi inddrog borgerne. Hvis vi gik ud for tidligt, ville vi måske risikere, at diskussionen om kirkegården flyttede ud i de lokale medier og gled os af hænde.

Da forslaget var nogenlunde færdigt, blev det præsenteret i kirkebladet. Derefter var provstiudvalget inde over med kritiske spørgsmål, som førte til nogle justeringer. Og så blev alle interesserede borgere inviteret til orienteringsmøde.

Kirkegårdskonferencen

Hør mere om samspillet med brugerne på Kirkegårdskonferencen den 8. marts: Hvordan oplever de kirkegården, og hvordan kommer vi dem bedst i møde. Desuden kan du blive klogere på græs og gravminder og møde B.S. Christiansen, der har en aktiv og handlekraftige tilgang til alle livets forhold inkl. døden.

Program og tilmelding på www.ign.ku.dk/kirkegaard. Konferencen arrangeres af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet i samarbejde med Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte og Landsforeningen af Menighedsråd.

Henning Looft fortæller, at tegnestuen altid opfordrer til brugerinddragelse og åben kommunikation om kirkegården. Det kan f.eks. være rundvisninger, indlæg i lokalpressen og kontakt til journalister, når der er nyt. Og det er der, når store planer går i gang.

- Den lokale kirkegård er jo ikke et tilfældigt sted, så det er vigtigt, at brugere, naboer, foreninger, skoler og andre lokale kender den. Som regel bliver der nikket til vores opfordring i menighedsrådet, men jeg ved ikke, hvor meget de følger den. Det burde de, for så får folk en bedre forståelse af kirkegården, siger Henning Looft.

En positiv dialog

Borgermødet om Erritsø Kirkegård løb af stablen den 16. maj 2017. Kirkebladet annoncerede mødet i god tid, og så allierede menighedsrådet sig med Fredericia Dagblad. Forslaget til nyindretning af kirkegården blev både vist her og i den lokale ugeavis – som appetitvækker. 30 mennesker mødte op i Sognehuset på dagen, og det var ifølge Jørn Lauridsen lidt skuffende. - Måske synes dem med den mest perifere interesse, at de allerede vidste nok fra avisen, vurderer Jørn Lauridsen.

Til gengæld blev det en meget positiv dialog. Formanden fortalte om baggrunden for forslaget og de fremtidige kirkegårdsbehov, og Henning Looft præsenterede selve projektet på vegne af menighedsrådet. Kirkegårdsleder Lene Petersen bidrog med sine erfaringer fra den daglige drift. Derefter var ordet frit.

Deltagerne stillede en del spørgsmål til detaljer, f.eks. om valget af træarter, og landskabsarkitekten forklarede. ’Ja, nu forstår vi, hvorfor I har valgt sådan og sådan’ var den typiske reaktion. - Generelt var der opbakning til forslaget, og vi fik som menighedsråd en klar fornemmelse af, at vi roligt kunne gå videre, fortæller Jørn Lauridsen.

Gør kirkegården kendt

På Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning forsker Natalie Gulsrud i borgerinddragelse i forhold til grønne områder. Hun vurderer, at inddragelse kan have stor værdi for kirkegårdene. - Det handler ikke kun om at få input. Processen er også med til at synliggøre kirkegårdens værdier og fastholde det lokale engagement. Det kommer ikke af sig selv.

Hun foreslår at kæde inddragelsen sammen med dagsordner, der er i samfundet i forvejen. - Lige nu er der f.eks. fokus på sorgarbejde, og det kan man måske udnytte til at skabe interesse for kirkegårdens tilbud.

Nye funktioner kan gøre det ekstra vigtigt at være i kontakt med en bredere kreds.

- Vi mangler plads i byerne og har samtidig brug for mere grønt. Her kan kirkegårdene få en ny rolle, der kræver mere kontakt med brugerne, siger Natalie Gulsrud.

I tilrettelæggelsen af brugerinddragelsen er det altid en god idé først at gøre sig klart, hvor man selv vil henad, akkurat som Erritsø Menighedsråd gjorde det. Så har man et grundlag at arbejde ud fra.

- Og så skal man være forberedt på, at brugerne kan have behov og ønsker, der går på tværs af ens planer, og tænke over, hvordan man så får dem med på en god måde, fremhæver Natalie Gulsrud.

Vil gøre det igen 

I Erritsø er projekteringen af omlægningen færdig, og i januar blev arbejdet sendt i udbud. Menighedsrådet er tilfreds med processen. - Det var fantastisk oplivende at høre folk interessere sig for kirkegården, konstaterer Jørn Lauridsen. Han kan godt forestille sig, at man vil gøre noget lignende en anden gang.

- Det kommer lidt an på, hvad det drejer sig om. En udvidelse af sognegården vil vi måske kun tage op på det årlige kirkemøde, fordi det primært vedrører de aktive i sognet. Men kirkegården er jo for alle, så her kan der være behov for at gå bredere ud.

Flere artikler om samme emne

#Kirkegården