FOTOS: Folkekirken til debat

Stadsarkitekt i Aarhus Stephen Willacy lagde ud med at fortælle om kirkerne i Aarhus og nævnte blandt andre Langenæs kirke som et eksempel på en kirke, der er lykkes med arkitektonisk at placere sig markant i bybilledet, samtid med at den falder ind i det omgivende byggeri.

Han kunne også fortælle, at domprovstiet har købt to små huse på Aarhus Ø, det nye postnummer ved havnen, hvor der bygges på livet løs. Det er en utraditionel måde at være til stede på som kirke, og det bliver spændende at se, hvad de små huse bliver anvendt til i fremtiden.

Stadsarkitekten mener generelt, at man skal tænke på byliv, inden man tegner byrum, altså mennesker før bygninger.

Næste oplægsholder var provst Esben Thusgård, som er projektleder for stiftsinitiativet ”Kirken i byen”. Han beskriver folkekirken anno 2017 som landsbyfolkekirke, der ikke er blevet storbykirke endnu

Den er optaget af at servicere og optaget af stedet og bygningerne og for lidt af at være en del af byens mødesteder. New Public Management er død i kommunerne, sagde provsten. I dag der det os borgere, der er kommunen. Det handler om at involvere og give ejerskab. Spørgsmålet er, i hvilken grad folkekirken vil lade sig inspirere af det nye syn på borgerskab?

Hvis ansvaret for kirkens liv er menighedens, hvordan lader vi så det komme til udtryk. Hvad er det, medlemmerne vil? Har vi brug for flere kirker eller mødesteder, brug for flere gudstjenester eller bare nogen at tale med.

- Jeg tror, vi skal bygge nye kirker for at være relevante og vedkommende. Nogle steder er det flere præster, der er brug for, andre steder måske en pædagog, antropolog eller kaospilot? Vi er i forandring. Vi må forandre for at bevare. Kun ved at forandre, bevarer man sig selv, sagde Esben Thusgård.

Vi har ikke længere den gamle autoritet

Derefter var der debat på scenen, hvor to menighedsrådsfolk og en præst fortalte om deres erfaringer med at være kirke.

Anton Pihl fra Vesterbro sogn i København fortalte om at lave aktiviteter sammen med andre i så stor grad, at det er blevet en regel, for alt kirken foretager sig. Det handler om at give slip på både kontrol og identitet.

- Kirken bliver først taget alvorligt, når vi tager alvorligt, at vi ikke længere har den gamle autoritet, sagde menighedsrådsmedlemmet.

Han kunne også fortælle, at der i en af sognets kirker, U-kirke, er sket en helt særlig udvikling. Kirken har ingen gudstjenester, men i den kommende tid vil en række dåbsgudstjenester finde sted. Det er mennesker, som har opsøgt kirken uden at have kendskab til kristendom og folkekirken. Deres oplevelser i U-kirke har givet dem lyst til at få deres børn døbt, og Anton Pihl oplever, at det nok kun kunne ske i en kirke som U-kirke.

- Hvorfor har vi ingen gudstjenester i U-kirke, spørger folk? Fordi vi vil tages alvorligt. Folk skal ikke lære at gå til gudstjeneste i kirken, i stedet søger vi et kontroltab for at se, hvad der så sker.

Klatrevæg på kirken

Kristian Simonsen fra Sydhavn sogn kunne fortælle om en anden virkelighed. Her opføres for første gang i mange år en helt ny folkekirke i et område, som er fyldt med nye tilflyttere.

Kirken er ikke færdigprojekteret endnu, men en af menighedsrådets tanker er at lave klatrevæg på kirketårnet, fordi danskerne i byen er aktive og glade for motion. En anden tanke er at anskaffe en kirkebåd, så der kan laves gudstjenester og kirkelige aktiviteter på vandet.

- Vi er også meget optaget af at samarbejde med andre organisationer, så vi bliver en del af lokalmiljøet. Det gjorde vi fx til Sankt Hans, hvor 500 mennesker mødte op til et arrangement ved grunden, hvor kirken bliver opført, sagde Kristian Simonsen, der også havde et råd til andre menighedsråd, som måske kommer i samme situation: Der er udfordringer ved at bygge kirke, men husk også at bygge menighed samtidigt.

Karen Huus er sognepræst i et sogn, som er meget forskelligt fra både Vesterbro og Sydhavn. Gellerup sogn ligger i Aarhus og er en kristen minoritetskirke. De allerfleste beboere i området er muslimer, men modsat hvad man måske skulle tro, giver det ingen konflikter. Tværtimod.

- Vi oplever, at muslimerne forstår os og respekterer os, fordi vi er meget aktive i lokalområdet. De betragter os som nogen, de kan stole på og tale med, fordi vi modsat fx politi og sociale myndigheder ikke har sanktionsmuligheder eller er myndighed.

Sognepræsten fortæller også, at kirken gerne låner sine lokaler ud til aktiviteter for beboerne i området, hvad enten det er AA, advokatbistand eller noget tredje.

Danskerne har det ikke godt

Efter debatten kom kultursociologen Emilia van Hauen på scenen. Hun pegede på, at moralen er i frit fald i samfundet, og at folkekirken har en mulighed for at genindføre den, fordi kirken har autoritet. De kristne værdier handler i høj grad om, at man skal være et ordentligt menneske.

Et andet stort problem i samfundet er, at mange danskere ikke har det godt. De får stress eller bliver syge, og kultursociologen mener, at det skyldes et underskud af ontologisk sikkerhed. Ontologisk sikkerhed er den grundlæggende oplevelse af, at jeg er i verden, og det er ok. Er man ikke sikker på sin plads i verden, kan kirken hjælpe.

- Vi har alle brug for at høre, at vi er elsket og en del af et fællesskab, og det er lige præcis det, som er kirkens budskab.

Sidste taler og oplægsholder var kirkeminister Mette Bock, som blandt andet talte om, at man kan have mange andre relationer til kirken end at sidde til højmesse om søndagen.

Efter ministeren var det tid til anden del af Folkekirkemødet, ”Den relevante gudstjeneste”. Her kunne man blandt andre høre digter og bruger af folkekirken Søren Ulrik Thomsen komme med et forsvar for den danske gudstjeneste. Han pegede på den værdighed og ophøjethed, som embedsmandsrollen giver præsten i modsætning til fx prædikanterne i USA, hvor han har været, som balancerer mellem at være teologiske forkyndere og almindelige borgere.

Der var også indlæg af professor Lars Qvortrup, biskop Marianne Christiansen, postdoc Jette Bendixen Rønkilde, menighedsrådsmedlem Inge Lise Pedersen og præst Thomas Nedergård.

Som afslutning på dagen var der om aftenen koncert og samtale om tro med Marie Carmen Koppel i Sankt Lukas Kirke.