Når kirken er en succes

Bent Engelbrecht har været formand for menighedsrådet i Hinnerup de sidste otte år. Han blev valgt uden at have kendskab til eller erfaring med menighedsrådsarbejde, og det viste sig hurtigt, at der var ting, som ikke fungerede helt hensigtsmæssigt.

– Dengang blev der brugt to-tre dage om ugen på at stå til rådighed for sognet. Jeg var på det tidspunkt direktør i et firma, der arbejder med organisationsudvikling og måtte efter et par år indse, at det ikke gik.

Bent Engelbrecht konstaterede, at formandens og næstformandens roller på det tidspunkt reelt var at være daglig leder af kirken. To år inde i perioden satte han sig ned med det øvrige menighedsråd for at tale igennem, hvad der kunne gøres. Løsningen blev at etablere et forretningsudvalg, som man kender det fra bestyrelsesarbejde. Forretningsudvalget blev kaldt for dagsordensudvalget, og en af de første erkendelser var, at kirken blev nødt til at ansætte en fast, daglig leder.

– Blandt mulighederne så vi vores præst, som er meget dynamisk og ledelsesvant. Han er nu valgt som kontaktperson i menighedsrådet og er dermed daglig leder af kirkens personale bortset fra præsterne. For Bent Engelbrecht betød det, at han ret hurtigt kom ned på at bruge en dag om ugen på menighedsrådsarbejde. – Det var en proces, hvor vi fik ryddet op i ting, og meget blev forenklet. Jeg havde mange samtaler med næstformanden og præsten om, hvordan vi skulle gribe det an, og hurtigt blev det klart, at vi var nødt til at bruge erfaringer ude fra den store verden.

Over de næste seks-syv år blev der udviklet mere og mere systematik og kunnen ud fra den grundsætning, at plejer skulle være død. – Vi måtte øve os på organiseringen, efter vi indførte ordningen med en daglig leder. Formanden for kirkegårdsudvalget skal jo ikke gå ind og sætte graveren i arbejde. Det har vi ansat en ledende graver til, som leder og fordeler arbejdet, siger Bent Engelbrecht og fortsætter:

– Men den klare fordeling af opgaverne har gjort en tydelig forskel. Det ligger tæt op ad klassisk bestyrelsesarbejde, og ud af det har der udviklet sig en praksis. Den sikrer, at menighedsrådet ikke render rundt og er serviceorgan for præsten. I stedet giver rådet energi ind i det, der skaber indhold i kirken.

Kirken leverer bedre service

I sommer snakkede menighedsrådsformanden med præsten, Kjeld B. Nielsen, om al den erfaring og viden, der efterhånden er samlet i sognet. De aftalte at skrive en bog sammen, som om kort tid udkommer på forlaget Ankerhus og har titlen ”Menighedsrådsarbejde i praksis”.

– Det er helt tydeligt, at vores kirke er en succes. Det vil vi godt fortælle andre om. Principperne i vores kirke er, at vi har tre stående udvalg: kirkens liv og vækst, bygninger og kirkegårde. Og så oprettede vi også en menighedspleje som selvstændig organisation, fordi den sociale dimension ved at være kirke er vigtig. Her kan man samle penge ind, som alene går til sociale aktiviteter, som fx demenscafe og en social cafe om fredagen.

Trods beskårne budgetter leverer kirken bedre service og har mange flere aktiviteter end tidligere. Det betyder også, at der er stor lokal opbakning til kirken.

– Den måde, du organiserer menighedsrådet på, er helt afgørende for, om folk synes, det er sjovt at være med. Hos os har vi ikke problemer med at finde nye medlemmer, siger Bent Engelbrecht og fortæller, at omkring 60 personer mødte op til opstillingsmøde i september.

– Faktisk fik vi flere stedfortrædere end nødvendigt ved opstillingsmødet, og det er vi glade for. Stedfortrædere er en god måde at lære kommende medlemmer op på. I det nye råd er to af de nye tidligere stedfortrædere.

Det er ikke alle i kirken, der har det helt godt med at sammenligne menighedsrådsarbejde med bestyrelsesarbejde. Der har været debat om de ord, der anvendes, og det er helt naturligt, mener Bent Engelbrecht.

– I det øjeblik, du siger bestyrelse om det arbejde, der foregår, så dannes der nogle bestemte billeder. For mange er det synonymt med noget barskt og ind imellem noget træls. Jeg kunne bare konstatere, at vi fungerer som en bestyrelse, og at det har været positivt for menighedsrådet, kirken og sognet.

Folk forventer ledelse

Når Bent Engelbrecht kigger rundt på folkekirkerne i Danmark, oplever han, at der nogle steder er en manglende forståelse af, hvad menighedsrådets opgaver er, og hvad rådet skal bruge sin tid på. Det er hans håb, at sognene vil anlægge et bestyrelsessyn på det arbejde, der skal udføres.

– Et andet vigtigt punkt er at lade provstiet eller et større nabosogn stå for de opgaver, man ikke magter, hvis man er et mindre sogn. Vi er selv resultatet af en sammenlægning, og der vil komme flere sammenlægninger i fremtiden. Her kan man ikke bare fortsætte som hidtil.

Menighedsrådsformanden peger også på, at folk i dag forventer ordentlig ledelse, og at det er menighedsrådets rolle at sørge for det. Det gør de ved at lade være med at blande sig og i stedet skabe rammerne for, at det kan foregå. I Hinnerup oplever menighedsrådet, at arbejdet er blevet vedkommende og interessant, og kirkens ansatte føler glæde og tilfredshed med den måde, arbejdet er organiseret på.

– Der, hvor der er gråzoner, går man selvfølgelig ind og giver en hånd med. Men det er medarbejderne, som står for udførelsen af de konkrete aktiviteter og tiltag. Du kan ikke lave god konfirmationsforberedelse ved hjælp af forældre, der gerne vil give en hånd med. Du kan heller ikke som menighedsrådsmedlem sige, at du godt vil stå for babysalmesang, for det kræver uddannelse og viden.