Kort om gudstjenesten er en række samtalekort, der kan bruges som udgangspunkt for en samtale om gudstjenesten. De er udarbejdet som støtte til at tage del i debatten om folkekirkens liturgier/biskoppernes liturgirapporter.
Sæt jer sammen i grupper på 3-5. Træk et kort og læs citat og spørgsmål højt. Diskuter! Træk et nyt, når I synes (lad det evt. gå på skift, hvem der trækker). Nogle emner bliver I måske længere ved end andre. Det er helt ok. Det er også ok, at samtalen bevæger sig i nye retninger.
Samtalekortene er udarbejdet af Grundtvigsk Forum i et samarbejde med folkekirkens biskopper og Landsforeningen af Menighedsråd. De er udgivet som indstik i septembernummeret - nr. 7 2019 - af Menighedsrådenes Blad. Du kan finde de fysiske kort i bladet.
De kan også læses her.