Prøv det nye som forsøg

For mange menighedsråd og for folkekirken generelt er det vigtigt at holde fast i det traditionelle og historiske kristne budskab og religiøs praksis. Erfaringerne fra sognene er, at der med projekt- og forsøgsarbejdsform er gode muligheder for at prøve ting af i kirken uden risiko for, at kerneopgaven sættes på spil.

Folkekirken har for mange en vigtig rolle som en institution, der bidrager til, at vi kan holde fast i det bestående. Ved at indføre nye ting på forsøgsbasis bliver det altså muligt at prøve nyt uden at sætte det gamle over styr.

Hvad kan man opnå?

• Modet til at afprøve nye ting.
• Frihed til at tænke nyt, samtidigt med at man ikke glemmer det gamle.
• Mulighed for i perioder at lukke ned for noget for at åbne for noget andet.
• Forsøg med at ændre arbejdsopgaver. 

Hvad går det ud på?
Forsøgsmetoden bruges af præster og menighedsråd, når man har fået en idé til mindre eller større ændringer, hvor resultatet af forandringen er forbundet med usikkerhed.

Det kan fx være en idé om at udskifte et trykt kirkeblad med en annonceside i en avis, eller at man vil forsøge sig med en ny aktivitet, hvor man er usikker på tilslutningen eller opbakningen fra menigheden.

Forsøgsmetoden anvendes på en lang række initiativer som varierer i skala og omfang:

• Højmesse, hvor liturgien ændres og den bliver dagligdags genkendeligt med fx ændret sprog eller oblater, der erstattes med brød.
• Nye gudstjenesteformer med ændret liturgi og inddragelse af menigheden gennem musik og sprog.
• Særlige gudstjenester i forbindelse med højmessen eller højtider fx brunchgudstjeneste eller påskegudstjeneste.
• Påskegudstjenester med spisning, optog, marked mm.
• Foredragsaftener.
• Spaghetti og Gud.
• Grill og Gud. 
• Hverdagsgudstjenester.
• Meditationsaftener.
• Natkirke.
• Færre og bedre gudstjenester.

Hvordan kommer man i gang?
Men forsøgsarbejdsformen sætter kirkerne en ramme om det nye initiativ, der afgrænser det til et bestemt område og en tidsperiode.

Herfra får man grundlag for at beslutte, om forsøget skal fortsætte eller afsluttes. Herved lægger man fra starten en mulighed ind for at stoppe forsøget, hvis det ikke virker. Det giver frihed til at prøve mere af.

Det gøres gennem:

• Konkrete aftaler om, hvad det nye går ud på, og hvad omfang og tidshorisont er.
• Hvordan og hvem, der skal sørge for, at det bliver gennemført.
• Hvornår forsøget slutter, og hvordan erfaringer samles op. 

Er der vigtige regler?
Folkekirken har en stor åbenhed overfor, hvordan den enkelte kirke ønsker, at forkyndelsen skal foregå. Samtidig er det kirkelige område reguleret af en lang række lovgivningskomplekser, som skal overholdes i forsøg - eller der skal søges dispensation.  

En lang række nye tiltag skal godkendes. Man kan altid få vejledning i dette i stifterne, Kirkeministeriet og hos Landsforeningen af Menighedsråd.