En række sogne har gennem et systematisk arbejde med at undersøge ressourceforbruget både i form af konkrete udgifter og menneskelige ressourcer kunnet minimere spild af både tid og penge.
Hvad kan man opnå?
Indhold - Hvad går det ud på?
Ved at foretage et eftersyn af ressourceanvendelsen kan menighedsrådet få frigjort ressourcer. Man kan både se på unødige faste udgifter og spildtid.
Er der faste udgifter uden grund?
Ved en gennemgang af faste udgifter såsom telefoni, alarmer eller andre budgetposter kan der være penge at spare. Der kan være kommet billigere muligheder end de aftaler, man allerede har indgået, eller behovet kan være ændret.
Et eksempel er, om der stadig er behov for en fastnettelefon, hvis den ikke anvendes, og man i stedet kan få billigere mobil- eller ip-telefoni. Andre har valgt google som gratis kalender. En refleksion i den sammenhæng har været at turde se på, om man vil købe nært og dyrt eller fjernt og billigt, forstået på den måde, at man bevidst tager stilling til, om man vil handle lokalt, selvom det koster ekstra.
Hvordan kommer man i gang?
Sognene har taget fat i emnet ved at kigge på spørgsmål som:
Når det er afdækket, om der er muligheder for at nedsætte udgifterne, kan det være relevant at ændre på indgåede aftaler.
Er der for meget spildtid?
Fokus på tidsanvendelse blandt medarbejdere er en anden mulighed for at hente ressourcer ind. I nogle sogne er det gået op for menighedsrådet, at de ikke i tilstrækkelig grad har levet op til arbejdsgiveransvaret for, at arbejdstiden bliver brugt hensigtsmæssigt og på opgaven.
Der kan være uhensigtsmæssige arbejdsgange eller dårlig planlægning, der betyder, at der er forhindringer i forhold til at få arbejdet gjort. Det kan også være et opgør at honorere opgaver, der ikke længere er behov for at få løst.
De spørgsmål, menighedsrådene sammen med medarbejdere har stillet, er:
Ved at få sat ord på disse uhensigtsmæssigheder har menighedsrådene sammen med medarbejderne kunnet finde nye og smarte løsninger.