Få bedre vikardækning
Det er dyrt at hente vikarer ind. En gensidig vikarforpligtelse mellem sogne eller kirker kan nedsætte udgifterne vil vikarer ganske betragteligt.
Gennem etablering af gensidig vikarforpligtelse mellem sogne eller kirker er der muligheder for at nedsætte udgifterne til vikarer ganske betragteligt.
Hvad kan man opnå?
Gennem etablering af gensidig vikarforpligtelse er der mulighed for at opnå:
- Billigere afløsning.
- Afløsning af højere kvalitet, idet den varetages af faste medarbejdere i folkekirken.
- Stabilitet i afløsning og glæden ved, at vikaropgaverne varetages af faste afløsere og ikke en lang række forskellige personer.
- For medarbejderne kan ordningen skabe grobund for samarbejde og erfaringsudveksling med fagfæller, som man i reglen ikke har på folkekirkens små arbejdspladser, hvor der ofte kun er en person til hvert fag.
Hvad går det ud på?
Med geografisk fleksibilitet kan et menighedsråd forpligte medarbejderen til at gøre tjeneste på en anden arbejdsplads og dermed under et andet menighedsråd. På den måde kan menighedsråd deles om medarbejdere og løse opgaver i forbindelse med ferie, sygdom mm. uden at skulle entrere med dyre vikarer.
Hvordan kommer man i gang?
Det er en forudsætning, at man i lokalområdet kan finde kirkelige arbejdspladser, der vil være med til at gennemføre en ordning med gensidig vikardækning. Ofte er det gennem dialoger i pastoratet eller provstiet, at man kan afklare, om der er muligheder for samarbejde på denne måde mellem sogne.
Når man har fundet ud af, hvem der deltager i afløsningen, skal man aftale, hvilke opgaver afløsningen skal gælde, og hvordan afløsningen skal foregå.
Det er ofte medarbejderne selv, der aftaler afløsningen, når først menighedsrådene har fastlagt rammerne i form af afklaring og faste aftaler om:
- Varsling og ændring af ansættelsesforhold.
- Aftale om omfang af vikarordning.
Udfordringer med hvorvidt medarbejderne har tid til at afløse hinanden, kan afhjælpes ved at foretage en skarp afgrænsning af opgaverne i den periode, der skal afløses. Det betyder, at den gensidige dækning kun skal ”kaldes ind” på de tidspunkter og til de opgaver, som ikke kan vente, til det faste personale er tilbage. Et eksempel kan være, at afløsning for organisten kun kaldes ind til de tidspunkter, hvor der er gudstjeneste eller kirkelig handling. Det kan også være nødvendigt at prioritere nogle opgaver væk i perioder, hvor der afløses. Det kan fx være i sommerperioden på kirkegårde.
Omkostninger
Omkostningerne ved indførelse af geografisk fleksibilitet er begrænsede. Afhængigt af omfanget af afløsning/arbejdet ved det andet menighedsråd og kompleksiteten i konstruktionen, vil der i følge overenskomsten være behov for at skulle honorere geografisk fleksibilitet med et mindre beløb.
I forhold til faglig og geografisk fleksibilitet kan disse opgaver være så få og betydningsløse, at menighedsrådet kan give et afslag i prisen. Skal graveren fx kun vikariere på nabokirkegården få gange om året i forbindelse med sygdom, behøver man som udgangspunkt ikke at give noget.
Er der vigtige regler?
Overenskomsterne for kirkefunktionærer åbner for denne form for afløsning i form af geografisk fleksibilitet. Folkekirkens Arbejdsmiljøråd har udarbejdet en enkel og god vejledning om arbejdsmiljøforhold for den medarbejder, der får flere arbejdssteder.
Stifterne og Landsforeningen er behjælpelige med at vejlede om ændringer i ansættelsesforholdene for den enkelte medarbejder.
