Velkomstpakke

Materialer der kan bruges til at byde velkommen til de nyvalgte menighedsråd

Folkekirkemødet 2017-3-  Henrik Bjerg.jpg

Efter menighedsrådsvalget er der valgt nye menighedsråd i hele landet. Landsforeningen har derfor sammensat en velkomstpakke, I kan bruge, når I vil give de nye menighedsråd en god velkomst til distriktsforeningerne og Landsforeningen.

Materialerne kan også bruges til at informere om og udbrede kendskabet til jeres distriktsforening og Landsforeningen.

Oplæg om organisationen

I har her et oplæg, der kan bruges til at fortælle om den fælles interesseorganisation på egne generalforsamlinger, i provstisammenhænge, ved deltagelse på menighedsrådsmøder m.m. 

Hent oplægget her

Folder om organisationen

I kan bruge denne folder til at fortælle om Landsforeningens og distriktsforeningernes værdi for menighedsrådene og sammenhængen mellem menighedsrådene, distriktsforeningerne og Landsforeningen.

Folderen kan bruges til at støtte jer i jeres indsats for at udbrede kendskabet til distriktsforeningen og få flere menighedsrådsmedlemmer til at engagere sig i den. I kan fx uddele dem til jeres arrangementer eller i provsti- og stiftssammenhænge.

Folderen kan downloades her.

Præsentér din distriktsforening

I kan også sætte jeres eget lokale præg på folderen ved at lave et indstik, der fortæller om jeres distriktsforening, og hvad I laver.

Indstikket kan fx indeholde:

  • Hvem I er
  • Hvad I laver i jeres distriktsforening
  • Hvilke arrangementer og kurser I har planlagt
  • Hvordan man kommer i kontakt med jer

Indstikket kan laves som et A5-dokument, der printes og vedlægges folderen.

Se en skabelon her.

I kan også bruge teksten om jeres distriktsforeninger andre steder – fx på jeres hjemmeside eller i andre sammenhænge, hvor I skal præsentere jer.

Gode råd til rekruttering af nye medlemmer til distriktsforeningens bestyrelse

Vi har samlet en række gode råd til, hvordan I kan rekruttere nye kandidater til at opstille til distriktsforeningens bestyrelse. Det er selvfølgelig medlemmerne der vælger, hvem der skal sidde i distriktsforeningen, men derfor kan I alligevel gøre jer nogle overvejelser om, hvem der vil kunne være med til at løfte distriktsforeningen i fremtiden.

Find de gode råd her