14. AUGUST 2024

Udviklingskonsulent til medlemsorganisation søges

Trives du i en rolle, hvor du skal formidle på flere niveauer? Er udviklingsprocesser din spidskompetence?  Og kan du se dig selv i en politisk ledet medlemsorganisation?

I Landsforeningen af Menighedsråd får du et interessant job, hvor du med gejst og energi skal understøtte udviklingsprocesser og undervise landets cirka 1600 menighedsråd. Som medlemsorganisation er vores opgave nemlig at styrke de 14.000 menighedsrådsmedlemmer i deres arbejde med lokal ledelse og udvikling af kirkelivet.

Din hverdag som udviklingskonsulent
Du kommer til at rådgive og udvikle menighedsrådsmedlemmer, der som folkevalgte har et stort ansvar og mange opgaver, samtidigt med, at de har vidt forskellige baggrunde for at udføre opgaverne. Vores rolle er at gøre dem dygtigere ud fra de meget forskellige forudsætninger, de har.

Du bliver en del af en fælles hverdag i afdelingen “Udvikling og organisation”, hvor vi med vores forskellige fagligheder yder en god service for vores medlemmer. Vi vægter høj kvalitet i arbejdet og tager et stort ansvar for vores fælles opgaver. Du kommer selvfølgelig også til at arbejde tæt sammen med kolleger fra sekretariatets andre afdelinger.

Dit job vil være afvekslende og bestå af en kombination af forskellige opgaver. Blandt andet kommer du til at arbejde med:

  • At undervise på vores forskellige uddannelser, kurser og webinarer herunder også at udvikle, planlægge og følge op.
  • At drive, facilitere og arrangere lokale udviklingsprocesser og temaaftner for menighedsråd og og deres medarbejdere. For eksempel temadage om at udarbejde visioner, kommunikation og

samarbejde samt om ledelse.

  • Ledelsesrådgivning og sparring til menighedsrådsmedlemmer, der ikke nødvendigvis har erfaring med arbejdsgiverrollen og ledelse.
  • Medlemsmøder, events og arrangementer.
  • Politik- og strategiudvikling i samarbejde med vores bestyrelse og udvalg.

Alt efter dine kompetencer og erfaringer fordeles opgaverne i teamet. Dog vil facilitering af udviklingsprocesser samt undervisning kommer til at fylde en god del i dit arbejde.

Du kommer med:

  • En relevant uddannelse indenfor samfundsvidenskab eller humaniora. Du kan også have en uddannelse inden for ledelse eller organisation.
  • Stærke relationelle kompetencer, og du er god til at skabe kontakt til vores medlemmer og mellem vores forskellige samarbejdspartnere.
  • Evnen til at arbejde selvstændigt med forskellige udviklingsopgaver, koordinering, procestilrettelæggelse mm.
  • Mod på og energi til at blive lært op, hvis folkekirkens og menighedsrådenes forhold er nyt for dig.
  • Lyst til at arbejde med mange forskelligartede opgaver.
  • Viden om og erfaring med ledelse er en fordel.

Stillingen er placeret i afdelingen “Udvikling og organisation”. Arbejdsstedet er vores sekretariat i Sabro, men som udviklingskonsulent holder du ofte kurser og møder hos menighedsråd rundt om i landet - derfor er det en forudsætning, at du har en bil. Da menighedsråd ofte arbejder om aftenen, skal du være indstillet på en del aftenarbejde. Du får selvfølgelig din plads på kontoret, men derudover er der også mulighed for hjemmearbejdsdage. Stillingen er med en arbejdsuge på gennemsnitligt 37 timer. Vi har generelt gode fleksible arbejdsforhold, betalt frokostpause, en lækker frokostordning og andre personalegoder.

Og hvad så nu?
Vi vil gerne ansætte dig pr. 1.11.2024. Send os en ansøgning via jobindex senest onsdag den 11. september kl. 10.00. Vi forventer at holde 1. samtalerunde 19. og 20. september.

En eventuel 2. samtale vil finde sted i uge 39.

SØG HER VIA JOBINDEX

På vores hjemmeside kan du læse mere om, hvad vi arbejder med. På godtfrastart.dk kan du blive klogere på menighedsrådsarbejdet. Har du herudover spørgsmål kan du kontakte udviklingskonsulent Lisa Junge på telefon 8732 2146 eller udviklingschef Vivi Rolskov Jensen på telefon 8732 2148.

---
Landsforeningen af Menighedsråd er en medlemsorganisation, der varetager 1.632 menighedsråds politiske interesser og er arbejdsgiverorganisation for over 12.000 ansatte. Vi tilbyder en række forskellige ydelser, som f.eks. rådgivning og kurser og vi er en bred kirkelig organisation. Vi er ca. 32 ansatte i sekretariatet, som har kontor i Sabro.

Flere artikler om samme emne

#jobopslag #udviklingskonsulent